Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.
Idéen til etableringen af panelet kom fra en borger, der på et borgermøde om genopretningen af det fejlramte specialiserede børneområde kom med forslaget.
Kommunen er nu gået i gang med at rekruttere forældre til panelet.
Panelet nedsættes i kølvandet på, at en større ekstra revision af familieområdet viste, at der var fejl i et stort antal af de stikprøver, som var udtaget til nærmere revision.
Det satte gang i en omfattende genopretning af området, hvor cirka 1.000 sager skal gennemgås..
- Vi har kun én interesse: Det er at komme fuldt og godt igennem denne genopretning. Derfor er forslaget om et borgerpanel en rigtig god idé. Vi ønsker dialogen, og vi ønsker familiernes input, så vi kan skabe den kvalitet i vores sagsbehandling, som børn, unge og deres forældre har en berettiget forventning om, siger direktør Ida Byrge Sørensen i en pressemeddelelse.