Det skyldes blandt andet salget af to aktieposter i de polske bryggerier Perla Browary Lubelskie og Ferell, som indbragte en gevinst på 207 millioner kroner.
De betød samtidig, at resultatet efter skat voksede til 675 millioner kroner, hvilket er næsten dobbelt så højt som i tredje kvartal sidste år.
Men også den rene drift tegnede fornuftigt for koncernen, der er landets næststørste i sin branche herhjemme efter Carlsberg.
Omsætningen endte på 4,08 milliarder kroner, hvilket er en markant forbedring i forhold til samme periode året forinden med 22 procent.
- Jeg er meget tilfreds med den præstation, vi har leveret i tredje kvartal. Den bekræfter det stærke momentum, som vi har set hen over de seneste kvartaler og at vi er på vej til at levere på vores forventninger til det fulde regnskabsår, siger administrerende direktør Lars Jensen i en kommentar til regnskabet.
Royal Unibrew forventer at omsætte for mindst 15 milliarder kroner i 2024.