Nyhedsoverblik

Snart åbner nyt digitalt motorvejshotel

Snart kan man tage hvile på et helt nyt digitalt hotel på Sydmotorvejen ved Rønnede.

Hotellet bliver en del af det nye pitstop med navnet Stop 37 Rønnede, som virksomheden Maycon står bag. 

Det ubemandede digitale hotel vil rumme 27 to-personers værelser, hvor al bestilling og check-in foregår online. 

- Lige nu er vi i gang med at rejse de sidste moduler, så hotellet står færdigt monteret, siger Anders Mayland, der er administrerende direktør i Maycon. 

Hotellet ved navn Easy Stay er en del af et større projekt, hvor der også åbner to fastfoodrestauranter, et supermarked, legeplads og en elbil-ladestation med 18 ladepunkter på det i alt 33.000 kvadratmeter store område. 

Hotellet åbner sammen med ladestationen og en McDonald's restaurant den 12. december 2024. 

Læs også
Motorvejsstop et skridt nærmere
Læs også
Motorvejsstop et skridt nærmere