Voldsom smittestigning i Faxe – yderligere 36 bygningsarbejdere testet positive

Fra en enkelt smittet søndag er det gået stærkt. Onsdag kan myndighederne oplyse om en markant stigning i antallet af smittede i Faxe Kommune.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Antallet af personer smittet med coronavirus er de seneste dage steget voldsomt i Faxe Kommune. De mange nye smittetilfælde knytter sig til en gruppe håndværkere fra den polske byggerivirksomhed Budomex. Her er nu yderligere 36 udenlandske byggearbejdere blevet konstateret smittede.

quote Der er intet, der tyder på, at smitten har bredt sig til lokalsamfundet

Heino Knudsen (S), regionsrådsformand

Det er netop blevet oplyst på et pressemøde klokken 15 her til eftermiddag fra politigården i Næstved.

- I alt 143 personer er testet. I dag er testsvarende begyndt at komme ind. 36 er konstateret smittede. De er fordelt på alle tre indkvarteringssteder, siger politidirektør Lene Frank fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, der er ansvarlig for den lokale beredskabsplan, som sættes i værk i forbindelse med blandt andet større coronasmitteudbrud.

Håndværkerne bor tæt sammen på tre adresser i Faxe Kommune og kører desuden tæt sammen i bus hver dag til København, oplyser Lene Frank.

- De smittede skal nu i karantæne. De, som ikke er testet positive, betragtes som nære kontakter, så de bliver nu bedt om at gå frivilligt i isolation. Myndighederne er i gang med at finde egnede isolationspladser.

Regionsrådsformand Heino Knudsen (S) deltager også på mødet og oplyser, at man trods 11 indlagte med coronasmitte på regionens sygehuse er klar til at tage imod, hvis nogle af de 36 nye smittede får behov for behandling på sygehuset. Han oplyser endvidere, at der vil blive taget hånd om den eventuelle bekymring i lokalsamfundet.

Artiklen fortsætter under billedet

På pressemødet  deltog afdelingslæge Tim Volmer Jensen fra Styrelsen for Patientsikkerhed, regionsrådsformand i Region Sjælland Heino Knudsen (S), politidirektør Lene Frank fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi samt Faxe Kommunes borgmester, Ole Vive (V).
På pressemødet  deltog afdelingslæge Tim Volmer Jensen fra Styrelsen for Patientsikkerhed, regionsrådsformand i Region Sjælland Heino Knudsen (S), politidirektør Lene Frank fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi samt Faxe Kommunes borgmester, Ole Vive (V). Foto: TV2 ØST

- Der er intet, der tyder på, at smitten har bredt sig til lokalsamfundet. Men i morgen (torsdag, red.) kommer vi med en mobiltestenhed til brugsen i Terslev. Her kan man møde op som borger og blive testet uden tidsbestilling.

Fra en til mange på tre dage

Smittetilfælde tog sit udspring i weekenden. Her blev den første byggearbejder ud af sjakket på godt 140 mand konstateret smittet, da den slovenske mand blev indlagt på sygehuset.

eqd32.jpg
Læs også
Myndigheder griber ind - frygter stort smitteudbrud blandt østeuropæiske håndværkere
eqd32.jpg
Læs også
Myndigheder griber ind - frygter stort smitteudbrud blandt østeuropæiske håndværkere

Allerede om mandagen blev mandens kollegaer, der overvejende kommer fra Polen, bedt om at blive hjemme fra arbejde og vente på Region Sjællands mobile testcenter, der rykkede hurtigt ud. Samtlige 143 bygningsarbejdere blev testet, og det er resultat af disse test, som der nu er kommet svar på.

I løbet tirsdagen besøgte sygeplejersker bygningsarbejderne, der bor på tre forskellige adresser i Faxe Kommune. Det sundhedsfaglige personale rykkede ud for at vejlede de østeuropæiske byggearbejdere i, hvordan de kan beskytte sig selv med blandt andet håndvask, desinficering og ved at opdele sig i grupper på maksimalt ti personer.

Læs også
Slår hårdt ned på smitteudbrud: 145 udenlandske håndværkere testes
Læs også
Slår hårdt ned på smitteudbrud: 145 udenlandske håndværkere testes

Netop fordi de mange bygningsarbejdere bor tæt, har myndighederne på forhånd givet udtryk for, at der kan blive tale om et stort smitteudbrud – også kendt som en såkaldt superspreder.

Stor stigning i Faxe

De, som er blevet testet negative, skal foreløbig vente og lade sig teste igen de kommende dage.

quote Det er super vigtigt, man som befolkning ikke opsøger dem

Ole Vive (V), borgmester Faxe Kommune

Foruden Terslev Kro bor arbejderne på en tidligere landbrugsejendom ved Skuderløse mellem Fensmark og Haslev og på en tidligere skole nordøst for Haslev, der også før er blevet brugt som spejdercenter.

Det seneste døgn er yderligere tre personer foruden bygningsarbejderne konstateret smittet i Faxe Kommune, så man nu er oppe på i alt 39 nye smittede.

- Vi samarbejder med de andre kommuner i regionen om at etablere flere isolationsboliger, siger Faxe Kommunes borgmester, Ole Vive (V), på pressemødet og tilføjer:

- På nuværende tidspunkt samler vi dem i Terslev. Det er super vigtigt, man som befolkning ikke opsøger dem.

Borgmesteren oplyser endvidere, at der bliver sørget for mad og andre fornødenheder til de isolerede.

Flere smittede kan dukke op

Ifølge afdelingslæge Tim Volmer Jensen fra Styrelsen for Patientsikkerhed har bygningsarbejderne under deres ophold i København, hvor de arbejder, befundet sig mindst fem meter fra andre bygningsarbejdere, hvorfor man ikke forventer, at der er sket smittespredning uden for Faxe Kommune.

quote Det er muligt, at der kan komme positive testsvar

Tim Volmer Jensen, afdelingslæge, Styrelsen for Patientsikkerhed

- Alle har valgt at lade sig teste frivilligt, siger Tim Volmer Jensen, der endvidere kan oplyse, at man ikke ved med sikkerhed, hvor den første smittede er blevet smittet.

Det er ukendt, hvor stor en andel af de 143 testede bygningsarbejdere, der har fået svar.

- Vi har ikke adgang til negative testsvar på grund af GDPR-reglerne. Men det er muligt, at der kan komme positive testsvar.

Ifølge Tim Volmer Jensen har også de sidste tre nye smittetilfælde i Faxe Kommune relation til den polske byggerivirksomhed.

For godt to måneder siden skete et ikke ulig smitteudbrud på slagteriet i Ringsted.

Karrebæksminde, Enø
Læs også
Tip til politiet: Frygtede at karantæneramte polakker tog på stranden
Karrebæksminde, Enø
Læs også
Tip til politiet: Frygtede at karantæneramte polakker tog på stranden

Her var det også fortrinsvist udenlandske arbejdere, der blev smittet som følge af trange boligvilkår, men også sprogmæssige udfordringer i at forstå myndighedernes beskeder.


Nyhedsoverblik