Et hold danske eksperter har gennem to uger placeret cirka 35.000 småsten på hver 20 gram sirligt med hånden og pincet i et kæmpe testbassin i Hørsholm nord for København.
De tusindvis af anlagte sten spiller en vigtig rolle i det kommende milliardbyggeri af Femern Bælt-forbindelsen mellem Danmark og Tyskland. Stenene udgør nemlig en miniaturemodel af de kommende moler, som skal skærme den nye arbejdshavn øst for Rødbyhavn for flere meter høje bølger.
Arbejdshavnens moler skal kunne modstå bølgerne fra nogle af de største storme, der kan forekomme i Femernbælt
Modellerne er blevet testet af den internationale rådgivnings- og forskningsorganisation DHI i Hørsholm og er netop blevet godkendt af danske eksperter.
Resultatet af testen understreger ifølge Pedro da Silva Jørgensen, projektchef i Femern A/S, at molernes konstruktion, der er udarbejdet af to hollandske entreprenørvirksomheder, er solid og klar til danske forhold.
- Arbejdshavnens moler skal kunne holde til den konstante belastning fra havets bølger dag ud og dag ind uden at falde sammen. Vores entreprenør på opgaven hører til blandt verdens førende inden for den slags havnebyggerier, og det har disse tests nu bekræftet, siger Pedro da Silva Jørgensen.
Selve planlægning og forberedelsen af den 500.000 kvadratmeter store arbejdshavn ved Rødbyhavn er i fuld gang.
Havnen ventes at stå færdig i slutningen af 2021 og skal bruges til både at forsyne den store tunnelelementfabrik med råmaterialer og til udsejlingen af de færdige tunnelelementer.
Artiklen fortsætter under billedet.
Molerne, der kommer til at strække sig omkring en halv kilometer ud fra kysten, skal beskytte arbejdshavnen fra de ofte voldsomme bølger langs den lollandske sydkyst.
- Arbejdshavnens moler skal kunne modstå bølgerne fra nogle af de største storme, der kan forekomme i Femernbælt. Den eksamen mere end bestod modellen hos DHI, siger Pedro da Silva Jørgensen.
Byggede kopi af havbunden ud for Lolland
Men det er ikke kun småsten, der omhyggeligt er blevet lagt hos DHI i Hørsholm. I det store testbassin har eksperterne bygget en kopi af havbunden ud for Lolland.
- Vi har bygget sejlrende til den midlertidige arbejdshavn, og så har vi bygget molerne rundt om arbejdshavnen, siger Karsten Lindegård Jensen, der er senior hydraulic engineer hos DHI.
Vi har set lidt skader på molerne, men de er ikke kritiske for stabiliteten
- Det har taget cirka to uger at bygge molerne og lægge alle dækstenene – der er cirka 35.000 sten, tilføjer han.
Når molerne skal bygges, vil der blive brugt sten, som vejer mellem et og tre tons. Men under testen i bassinet brugte man sten, som vejede 20 gram og målte cirka to gange to centimeter.
- Det, vi testede molerne for, er, at de skal holde til en kraftig storm, siger han.
Helt konkret fungerer testanlægget ved, at personalet hos DHI i Hørsholm fylder vand i anlægget og tilpasser det til den rigtige vandstand – som var det vandstanden langs de lollandske kyster.
Artiklen fortsætter billedet.
Bassinet er udstyret med avanceret teknisk udstyr, der både kan skabe bølger af forskellig størrelse og måle effekten på molemodellen. På den måde kan modellen blive udsat for de ønskede prøver i testen.
- Og når vi har den rigtige vandstand, er vi klar til at starte og lave bølger, siger Karsten Lindegård Jensen.
Under testen holdt han øje med, om der kom skader på molen.
- Skade er, hvor en sten bliver trukket ud af laget og triller ned ad molen, forklarer Karsten Lindegård Jensen.
Vandet strømmer op over molehovedet og ned igen. Når det strømmer ned, så trækker det typisk stenene med ud. Selvom der var lidt skader på molerne, hvor et par sten trillede ned, er Karsten Lindegård Jensen tilfreds med de seneste tests.
- Vi har set lidt skader på molerne, men de er ikke kritiske for stabiliteten af molerne, og det er skader, som sagtens vil kunne udbedres, siger han.
River fabrik og havn ned igen
De kommende moler skal ifølge Pedro da Silva Jørgensen anlægges af sprængsten fra stenbrud i Norge.
- Vi foretrækker disse sten, fordi de holder længere og behøver ingen vedligeholdelse – og de er generelt billigere end beton, så det er en god løsning, siger han.
- Arbejdshavnen skal ikke være en permanent havn, men den skal kunne være der op til 20 år, selvom vi gerne skulle være færdige om 10 år. Alligevel bygger man havnen og molerne, så der er en vis standard på dem, tilføjer han.
Det vil sige, at molerne bygges til at kunne modstå en såkaldt 20-års hændelse.
En sådan hændelse betyder ifølge Danmarks Meteorologiske Institut, at man har en vandstand, der sjældent er så høj, at den statistisk kun kan forventes at ske hvert 20. år. Derfor bygges molerne på Lolland til at kunne modstå cirka tre meter høje bølger.
Artiklen fortsætter under billedet.
Når byggeriet af selve tunnellen mellem Lolland og den tyske ø Femern er færdig, skal både havn, moler og tunnelfabrik efter planen rives ned.
- Efter anlægsloven skal det fjernes den dag, vi er færdige hernede, siger Pedro da Silva Jørgensen.
Flere har dog ydret ønske om at lade havnen, molerne og fabrikken blive, når byggeriet er færdigt, og i stedet bruge det til etableringen af en fast forbindelse over Kattegat. Men på nuværende tidspunkt skal området ifølge anlægsloven omdannes til rekreativ natur.
Femern Bælt-forbindelsen ventes at kunne åbne i 2028.