Netop nu kører produktionen af tunnelelementerne til Femern-forbindelsen på højtryk inde i fabrikken ved Rødbyhavn.
Det er jo ligesom at tage på ferie, og først bagefter finde ud af, hvad det kostede
Sådan skal det fortsætte frem til slutningen af 2027, hvor man regner med at have støbt alle elementerne til forbindelsen.
Herefter var det meningen, at fabrikken skulle rives ned igen. Men nu ønsker et politisk flertal at bevare fabrikken til fremtidige statslige infrastrukturprojekter.
Uvished om økonomien
Lovforslaget har netop været sendt i høring, og det ventes, at politikerne på Christiansborg skal stemme om bevarelsen af fabrikken inden årsskiftet.
Men politikerne har ikke det nødvendige grundlag til at træffe beslutningen, lyder kritikken fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh.
For politikerne er ikke blevet oplyst om, hvad det vil koste at bevare fabrikken.
- Man har brug for at vide, hvad den økonomiske konsekvens er. Det er jo ligesom at tage på ferie, og først bagefter finde ud af, hvad det kostede, man er jo nødt til på forhånd at vide, om man har råd til det, fastslår Per Nikolaj Bukh.
Projekter på tegnebrættet
I lovforslaget nævnes det, at fabrikken for eksempel vil kunne bruges til en havnetunnel ved København, en Kattegatforbindelse, energiøer, betonfundamenter til store havvindmølleprojekter eller sænketunneler i andre lande ved Østersøen.
Projekterne er dog stadig på tegnebrættet og endnu ikke politisk besluttet.
Samtidig er det kommet frem, at fabrikken ikke kan bruges til at bygge en ny tunnel under Femern Sund (farvandet mellem øen Femern og det tyske fastland, red.), da vandet i Femern Sund er for lavt til at sejle elementerne ind fra Rødbyhavn.
Derfor er det stadig uvist, præcis hvad fabrikken skal bruges til.
- Det lyder jo klart som en god idé, at man ikke river én fabrik ned for at bygge en anden, men det hviler også på en præmis om, at man får brug for at bygge en anden fabrik, siger Per Nikolaj Bukh og fortsætter:
- Derfor er der brug for nogle beregninger, der sandsynliggør, at det her er en god idé, for man kan ikke bare sige sig selv, at man kan lade en hver bygning eller fabrik stå i lang tid og vedligeholde den, fordi den måske skal bruges på et senere tidspunkt.
Beregninger lader vente på sig
TV2 ØST har forelagt kritikken for Transportministeriet. I et skriftligt svar udtrykker ministeriet tro på, at der vil være positive konsekvenser ved at bevare fabrikken:
- Eventuelle positive og/eller negative konsekvenser vil blive kvantificeret i forbindelse med de konkrete projekter og aktiviteter, som i fremtiden vil finde sted i produktionsområdet, skriver de og fortsætter:
- Det er forventningen, at genbrug af produktionsområdet og produktionsfaciliteterne kan medføre positive konsekvenser for staten ved at billiggøre fremtidige statslige anlægsprojekter.
Men Ifølge professor Per Nikolaj Buch er det ikke godt nok først at regne på det, efter lovforslaget er vedtaget.
- Når lovforslaget er vedtaget, så er beslutningen jo truffet, og hvis man kan lave en businesscase og nogle beregninger, efter man har truffet beslutningen, så tænker jeg også, man kan lave dem inden, siger han.
Politikere er uenige
Socialdemokraten Kasper Roug er stor fortaler for at bevare fabrikken. Han mener ikke, han har brug for flere økonomiske oplysninger for at træffe beslutningen.
- Der er ingen tvivl om, at vi læner os rigtig meget op af, hvad der kommer fra Transportministeriet, for det er jo dem, der står som ejer af hele anlægget dernede, og de vurderer, at de godt vil kunne få nogle kompetencer til at drive fabrikken til gavn for Danmark og hele Nordeuropa, siger han.
Men i princippet, kender I ikke de økonomiske konsekvenser ved at bevare fabrikken?
- Det er jo så der, hvor jeg læner mig op af Transportministeriet og deres vurderinger af, hvad vi kan bruge anlægget til, for mig er det bare vigtigt, at vi har et stort potentiale for Danmark, og det er jo ikke kun et potentiale til nye infrastrukturprojekter, det er jo også potentiale for en grøn omstilling, fastslår Kasper Roug.
Anderledes ser Enhedslistens transportordfører på sagen.
- Det er en forudsætning for et beslutningsgrundlag, at vi kender økonomien i det, og det har vi ikke fået at vide, siger Jette Gottlieb (EL).
Det har kostet seks milliarder at opføre elementfabrikken og arbejdshavnen. Lovforslaget til bevarelse af fabrikken kan læses her.