Har du også lagt mærke til, at der nogle gange er vindmøller, som står stille, selvom det blæser?
Det kan virke besynderligt i en tid med høje elpriser, men der er en forklaring - faktisk fire, forklarer Energinet, der hører under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, og som ejer og udvikler el- og gasnettet i Danmark.
Den første årsag er, at der kan være så stor overproduktion af strøm, at prisen bliver negativ, hvilket medfører, at nogle vindmølleejere vælger at slukke deres møller - ellers skal de i praksis betale for at lave strøm.
Den anden årsag er, at der kan opstå situationer, hvor det blæser så meget, at vindmøller standses af drifts- og sikkerhedsmæssige hensyn. Det sker ifølge Energinet dog meget sjældent.
Den tredje årsag er, at der kan være behov for at standse møllerne for at opnå balance mellem forbrug og produktion i elsystemet.
Men oftest er forklaringen på de stillestående møller den fjerde årsag - og den skal findes i Tyskland.
Tysklands elnet er en begrænsning
Nordtyskland har nemlig ligesom Danmark opført en hel del vindmøller og solceller de senere år, men det tyske elnet er ikke i ligeså høj grad blevet udbygget endnu.
Det gør, at det tyske elnet ikke kan følge med, når det blæser, og både danske og tyske møller producerer store mængder strøm.
Der er simpelthen ikke kapacitet nok i det tyske elnet til, at al strømmen kan komme fra Danmark og Nordtyskland ned gennem Tyskland til de store byer og industriområder, hvor der er brug for den.
Hvis vindmøllerne i Nordtyskland og Danmark fortsatte med at producere, og strømmen ikke kunne komme væk på grund af den tyske flaskehals i elnettet, ville det nordtyske og danske elsystem ifølge Energinet ”flyde over”.
Det ville bringe elsystemet i ubalance og potentielt få det til at bryde sammen. Derfor er man nødt til enten at skrue ned for elproduktionen eller skrue op for elforbruget.
Betaler for stilstand
Fordi det er Tysklands manglende udbygning af elnettet, der er årsag til flaskehalsen, er det også Tysklands opgave at sikre balancen i nettet, når vindmøllerne producerer mere el, end der kan bruges.
Derfor betaler Tyskland ind i mellem danske aktører for at reducere produktionen eller øge forbruget, for eksempel ved at betale danske vindmøller for at stoppe.
Men hvorfor slukker de ikke bare for deres egne?
Det gør de ikke, fordi de tyske regler er sådan, at det kun er allersidste mulighed at skrue ned for landets egen grønne elproduktion.
Betyder ikke noget for prisen
Det kan virke uforståeligt, at vores vindmøller står stille, samtidig med at elpriserne lige nu er høje.
Men ifølge Energinet påvirker det stort set ikke forbrugernes elpris, når de danske vindmøller stoppes med tysk betaling.
Elprisen fastsættes nemlig på en børs, dagen før strømmen skal bruges. Her melder producenter ind, hvor meget de kan levere og til hvilken pris.
På samme måde melder forbrugernes elhandlere ind med, hvad de skal bruge af strøm.
Derefter parres produktion og forbrug. De billigste produktionsformer bliver valgt først, dernæst de næstbilligste og så videre, indtil det samlede forbrug er dækket.
Her byder også danske vindmølleproducenter ind med, hvad de kan producere det kommende døgn og til hvilken pris.
Forbrugernes elpris bliver dermed fastsat ud fra, at de danske møller er klar til at levere billig, grøn energi.
Men fordi det tyske elnet ikke er udbygget nok, vælger Tyskland efterfølgende at betale vindmølleejerne for ikke at producere alligevel.
På det tidspunkt er elprisen allerede fastlagt, og vindmølleejerne har fået deres betaling for salg af strøm.
Vil udvide markedet
Ordningen, hvor Tyskland har reguleret elproduktionen på danske vindmøller, har ifølge Energinet fungeret i en del år, hvor behovet for reguleringen ikke var så stort.
Men det er det blevet, efterhånden som den tyske udbygning af grøn energi er vokset, uden at det tyske elnet er fulgt med.
Sidste år blev der ifølge Energinet slukket for danske møller i et omfang, der svarer til 7,3 procent af den samlede danske vindmølleproduktion.
Det kostede Tyskland 308 millioner kroner at standse produktionen. Pengene gik til de danske aktører.
Derfor har Energinet arbejdet på at udvide markedet for modhandel, så andre lande kan afhjælpe. Lige nu er det nemlig kun danske aktører, der kan blive betalt af Tyskland for at slukke.
Vandenergi kan gemmes på blæsende dage
Efter marts 2023 vil aktører i andre lande også kunne være med i ordningen. Både til at aftage overskudsstrøm, men også modhandle ved at gemme egen produktion af strøm.
For eksempel kan norske og svenske vandkraftværker blive betalt for at gemme deres vandressourcer i perioder, hvor der er godt med blæst.
Det vil ifølge Energinet betyde, at vindenergiproduktionen i højere grad vil blive brugt, når det blæser, mens vandet gemmes bag dæmningerne på vandkraftværkerne og i stedet kan bruges til at producere strøm på mindre blæsende dage.
Metoden for indkøb af modhandelsenergi blev godkendt af Forsyningstilsynet den 28. juni 2022 og træder i kraft i 2023.
Kan give billigere el på sigt
Når markedet for modhandlen bliver større, er det ikke kun danske elproducenter, der kan deltage i markedet, men også elproducenter i alle omkringliggende lande.
Forbrugere vil også fremover kunne byde ind i markedet og tilbyde at skrue op for forbruget i de timer, hvor der er for meget elproduktion.
Hvis markedet udvides, kan for eksempel engrosindkøberne af strøm på vegne af alle danske forbrugere nemlig også købe billig overskudsstrøm.
Energinet tror, at et nyt, udvidet marked for modhandel kan spare op mod en million tons CO2-udledning i Danmark og nabolande årligt.
På lang sigt vil det ifølge Energinet udover klimaet også gavne forsyningssikkerheden og elpriserne, at den tyske overskudsstrøm bliver afsat i et større marked, fordi man så vil gemme eksempelvis vand, kul og gas til, når vinden ikke blæser.