Så er det nu: Lars Løkke har udskrevet valg til Folketinget

Valgtrommerne har lydt længe, men nu er der endelig sat dato på.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Statsministeren har for et øjeblik siden udskrevet valg.

I folketingssalen gik han på talerstolen med en meddelelse af særlig karakter. Her offentliggjorde han, hvilken dato der skal afholdes folketingvalg i Danmark. 

Danskerne skal stemme til Folketinget på grundlovsdag, den 5. juni.

- Det er forår. Der er blade på træerne. Det går godt i Danmark, sagde han på talerstolen, inden han offentliggjorde valgdatoen.

quote Usikre tider kræver et erfarent og robust lederskab. Jeg har derfor i går meddelt Hendes Majestæt Dronningen, at der udskrives folketingsvalg.

Lars Løkke Rasmussen (V), statsminister

Derefter nævnte statsministeren flere ting, som han mener er centrale i dagens Danmark - økonomi, velfærd, sundhedsvæsnet og indvandring.

- Herhjemme i Danmark hører man pludselig synspunkter i debatten, som de fleste af os betragter som ekstreme og fremmedfjendske. Rystelser fordrer stabilitet. Usikre tider kræver et erfarent og robust lederskab. Jeg har derfor i går meddelt Hendes Majestæt Dronningen, at der udskrives folketingsvalg. Jeg beder danskerne om genvalg til folketingsvalget, der afholdes grundlovsdag 5. juni, sagde Lars Løkke Rasmussen på talerstolen.

Derefter ønskede han alle en god valgkamp.

Mange spekulationer

De politiske analytikere har længe spekuleret i, hvilken dato der var ideel for statsminister Lars Løkke Rasmussen at udskrive valg. 

Det sidste valg til Folketinget fandt sted torsdag den 18. juni i 2015. Det næste folketingsvalg skal derfor holdes senest den 17. juni, og normalt bliver det udskrevet cirka tre uger før valgdagen. Denne gang er der dog tale om en valgkamp på 29 dage.

stemmeboks.jpg
Læs også
Hvilken folketingskandidat er du mest enig med? Tag testen her
stemmeboks.jpg
Læs også
Hvilken folketingskandidat er du mest enig med? Tag testen her

Spekulationerne er gået på, hvorvidt Lars løkke Rasmussen vil blande valget til Europa-Parlamentet sammen med valget til Folketinget, og om det vil betyde, at valgdeltagelsen bliver lavere end normalt. Der er nemlig traditionelt færre, der stemmer til Europa-Parlamentsvalget end til folketingsvalget.

Samtidig har der været der spekulationer om, hvordan valgdeltagelsen ville blive på en søndag, hvor der ikke tidligere er afholdt et folketingsvalg. Men nu bliver det altså onsdag den 5. juni.

Mette Frederiksen aflyser tv-duel 

Imens Lars Løkke Rasmussen (V) udskrev valg fra talerstolen, lå Mette Frederiksen (S) i sin sygeseng.

Tirsdag morgen oplyste hun i et opslag på Facebook, at hun er indlagt med et slemt maveonde. Det var planen, at hende og Lars Løkke skulle tørne sammen i en tv-duel i 19 Nyhederne på TV 2, hvor de skulle diskutere adgang til tidligere pension for nedslidte danskere.

- Det var meningen, at Løkke og jeg i aften skulle have diskuteret pension i TV 2. Det må vi desværre udsætte nogle få dage. Jeg er klar sekundet efter, at jeg er på benene igen. Og jeg glæder mig meget til både at diskutere pension – og til det folketingsvalg, der vel for pokker bliver udskrevet en dag, skriver hun i opslaget.

I stedet for Mette Frederiksen bliver det politisk ordfører Nicolai Wammen, der midlertidigt erstatter formanden og repræsenterer Socialdemokratiet under partilederdebatten i aften.


Nyhedsoverblik