Folketinget bør hurtigst muligt sætte sig sammen for at lukke det hul i lovgivningen, som gør det muligt for nye partier at snyde sig på stemmesedlen ved at indsamle vælgererklæringer ulovligt.
Det siger Kasper Møller Hansen, valgforsker og professor på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet. Han mener, at det kan ende med en demokratisk skandale.
- Hvis du er it-kyndig, så er det nemt at indsamle underskrifter. Det har aldrig været meningen med loven, og det stiller ikke partierne lige, siger Kasper Møller Hansen.
- Vi får skabt en situation, hvor vi kan se frem til folketingsvalg med langt flere partier uden bred folkelig opbakning, og som ikke har en chance for at blive valgt ind.
Partier udnyttede hul i loven
Partierne Stram Kurs og Klaus Riskær Pedersen har op til folketingsvalget udnyttet, at den såkaldte eftertænksomhedsperiode kan omgås.
Ved at autoindlæse tusindvis af e-mailadresser gjorde partierne det muligt for borgere at indsende en digital vælgererklæring med det samme i stedet for at have en betænkningstid på syv dage.
Folketinget har allerede besluttet at ændre proceduren, men der kan gå månedsvis, før smuthullet er lukket. Det skyldes, at et nyt system skal vedtages gennem lovbehandling, og at et nyt it-system skal udvikles.
Flere partier vil indføre en hastelovgivning for at få lukket hullet hurtigst muligt, skriver Berlingske.
Forsker: Gå midlertidigt tilbage til papir og blyant
Indtil hullet bliver lukket, bør man gå tilbage til at indføre papir og blyant i indsamlingen af vælgererklæringer, for selv et par måneder mere med et åbent hul har konsekvenser, vurderer Kasper Møller Hansen.
- Vi har jo set, at nye partier kan samle deres underskrifter i løbet af ganske kort tid, så hvis man vil lukke det hul, skal man handle hurtigt, siger han.
I øjeblikket er 88 partier aktiveret med indsamling af vælgererklæringer i det digitale system.
