12-årige Andreas må blive hos sin plejefamilie: - Nu er der en dreng, der endte med at blive hørt

Børns Vilkår glæder sig over, at 12-årige Andreas nu kan blive boende hos sin plejefamilie, som han ellers skulle fjernes fra.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

- Det er fantastisk godt nyhed.

Sådan lyder det fra Rasmus Kjeldahl, der er direktør i Børns Vilkår. De kender til sagen om 12-årige Andreas, som indtil nu risikerede at blive fjernet fra sin plejefamilie mod sin vilje.

Men 12-årige Andreas får lov til at blive boende hos sine plejeforældre i Sakskøbing, efter de blev enige med Guldborgsund Kommune om rammerne for en ny kontrakt.

- Lige nu er alle nok rigtig lettede, siger Rasmus Kjeldahl, som siger, at de i Børns Vilkår nu vil evaluere, om de vil rejse en sag af mere principiel karakter, efter det forløb, som Andreas har været igennem.

- Sagen ligner mange andre, vi støder på, hvor man ikke får hørt barnet, det hele handler om. Barnet bliver bare en brik, som andre flytter rundt med. Og ingen ønsker at være bare en brik, siger Rasmus Kjeldahl.

- Nu er der i hvert fald en dreng, der endte med at blive hørt.

Artiklen fortsætter under videoen.

 

Sikre ro for Andreas

Tvisten mellem kommunen og plejefamilien opstod, da kommunen i september fremsendte en ny ansættelseskontrakt mellem dem og plejefamilien. Ifølge den nye kontrakt skal plejefamilien gå adskillige tusinde kroner ned i løn om måneden.

tvangsfjernelse_guldborgsund5.jpg
Læs også
Kommune tvang Andreas væk fra sin plejefamilie - nu får han lov til at blive
tvangsfjernelse_guldborgsund5.jpg
Læs også
Kommune tvang Andreas væk fra sin plejefamilie - nu får han lov til at blive

Plejefamilien skrev til kommunen, at de gerne ville fortsætte samarbejdet omkring Andreas og gå ned i løn, de ønsker bare en begrundelse for lønnedgangen. Men den har de endnu ikke fået. I stedet tolkede kommunen det som en opsigelse af kontrakten, og derfor skal 12-årige Andreas fjernes.

I dag har plejefamilien og kommunen i en fælles pressemeddelelse så meddelt, at Andreas må blive boende hos plejeforældrene.

- Det handler om at sikre ro om Andreas og fokus på hans trivsel. Det er jeg overbevist om, at der vil være, for vores møde i dag har vist, at der er stor velvilje fra begge parter, siger Jacob Hansen, der er plejefar.

En sag, man skal lære af

Ifølge Rasmus Kjeldahl fra Børns Vilkår så der to ting, man kan lære af sager som Andreas’.

Tvangfjernelse
Læs også
12-årigt plejebarn tvinges på institution - nu trækker S og DF ministeren ind i sagen
Tvangfjernelse
Læs også
12-årigt plejebarn tvinges på institution - nu trækker S og DF ministeren ind i sagen

Det ene er, at kommunerne skal sørge for at inddrage barnet, det hele handler om. Det andet aspekt er det, som Rasmus Kjeldahl kalder for clean cut. At man med ekstremt kort varsel river barnet ud af sit miljø – netop som der skete med Andreas.

- I den her type sager er man nødt til at have respekt for, at man får bundet nogle følelsesmæssige bånd. De er en del af familien. Så kan det ikke være rigtigt, at samfundet lige pludselig skifter gear og ikke forstå den følelsesmæssige dimension, siger Rasmus Kjeldahl.

- Men det er ikke unikke problemer. Dem støder vi jævnligt på.

Direktøren har dog ikke konkrete tal på, hvor mange sager det er.


Nyhedsoverblik