Nyhedsoverblik

41-årig slået i hovedet med bat

Mandag aften klokken 19 modtog Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi en anmeldelse om en uoverensstemmelse på en adresse udenfor Nykøbing Falster.

Her var en 49-årig mand raget uklar med en 41-årig mand, hvor den 49-årige først havde smadret sidespejl og forrude på en bil, hvorefter han slog den 41-årige mand i hovedet med et aluminiumsbat.

Den 41-årige blev efterfølgende kørt på sygehuset i Nykøbing, og den 49-årige blev sigtet for hærværk og kvalificeret vold, og blev afhørt på politistationen inden han blev løsladt samme aften klokken 20.58.