I denne uge har håndværkerne nemlig igen indtaget byggepladsen og er blandt andet gået i gang med at færdiggøre taget.
Det skriver Guldborgsund Kommune i et opslag på Facebook.
- Vi ved, at mange af jer tålmodigt har ventet på, hvornår der mon sker noget med vores nye, svanemærkede skole i Sundby.
- Nu kan vi med glæde fortælle, at byggeriet er genoptaget, lyder det indledningsvist i opslaget.
Byggeriet af den nye prestigefyldte Sundskole har været sat på hold siden december 2022, hvor totalentreprenøren Bo-Hus gik konkurs og efterlod byggeriet halvfærdigt.
Siden har det været uvist, hvad der skulle ske med byggeriet. Kommunen havde ellers i august 2023 sendt opgaven i udbud på ny, men det blev trukket tilbage igen, da der blev fundet flere bygningsskader på skolen, der skulle undersøges nærmere.
I starten af 2024 blev en ny udbudsrunde så sat i gang, hvor den nye totalrådgiver på skolebyggeriet er blevet ABC – Rådgivende Ingeniører.
Kommunen forventer, at den nye skole er færdigbygget i begyndelsen af 2026.