Det begyndte med et lille, svagt bip på metaldetektoren. Ikke noget særligt.
Men Christian Sveigaard gravede alligevel i jorden, og kort efter stod han med et helt usædvanligt fund i hånden: En mønt, der sandsynligvis er slået af en af Danmarks allerførste konger.
Mønten her er helt usædvanlig velbevaret. Den må have ligget meget heldigt i jorden
- Jeg kunne godt se, det var gammelt, og jeg tænkte selv på 1600-tallet. Men da jeg så kunne se, at der var et besynderligt skib på mønten, var det som om, jeg fik tunnelsyn og susen for ørene, fortæller Christian Sveigaard.
Det var i efteråret sidste år, han fandt mønten på en af sine allerførste ture med en detektorklub fra Furesø Kommune. Klubben var på en weekendtur til Lolland og Falster med overnatning, og på andendagen gravede han den usædvanlige og velbevarede sølvmønt fra den første del af vikingetiden – en såkaldt Hedebymønt – op på det nordlige Falster.
Fundet blev gjort på en nypløjet mark ved Gundslev, som detektorgruppen havde fået lov til at undersøge.
- Vi var 10-12 personer afsted og gik på en mark. Jeg havde besluttet at gå i et hjørne af marken, hvor der ikke var så mange af de andre, og det var her, fundet blev gjort. Jeg kaldte på en af de andre, der også blev helt begejstret og sagde vikingetid. Så skrev vi til de andre detektorførere. Men ingen reagerede. De troede, vi lavede fis med dem. Jeg var jo bare den nye mand, de havde med. De kendte mig jo ikke rigtig, fortæller han i dag.
Rigtig fin mønt
Det er en helt særlig mønt, som Christian Sveigaard fandt på marken, vurderer seniorforsker Helle Horsnæs fra Nationalmuseet i København. Helle Horsnæs har dog ikke haft mønten til nærmere undersøgelse endnu, men vurderer det ud fra billederne.
- Den ser ud til at være usædvanlig flot. Det er virkelig et flot skib på mønten, hvor sejlet er spændt ud. Og så har der tydeligvis været et øsken på mønten, som har været nittet på. Så har man kunnet have gået med det som et smykke eller en amulet, fortæller hun.
Mønten stammer fra 800-årene, og den er formodentlig blevet slået i den store handelsby Hedeby, der ligger i det nuværende Nordtyskland.
- Det var en af de første mønter, der blev slået i Danmark. De blev slået i Ribe og i Hedeby. Men skibsmotivet på mønten tyder på, at den nok stammer fra Hedeby. Det er nogle meget tynde mønter, som man begyndte at lave i den tid, som vi i Danmark kalder vikingetiden. Vikinger handler mere om sørøvere. I den periode handlede vi dog meget med en række handelsbyer, der ligger langs de frisiske kyster. De havde masser af kontakter til Frankerriget, og mønten her er også en efterligning af de frankiske mønter, siger hun og tilføjer:
- Udsmykningen på mønten er i virkeligheden en udvansket måde at skrive Carolus på - Karl den Store. Hans mønter blev slået i Dorestad i Holland, og motiverne har de danske møntmestre så arbejdet videre med. Bogstaverne er smeltet sammen, så det næsten ligner et ornament, og nogle af dem får billedemotiver som denne mønt.
Kun tre fundet
Helle Horsnæs beskriver det som en meget sjælden mønttype og meget karakteristisk for tiden. Der er på nuværende tidspunkt kun fundet tre af denne type mønt på Lolland og Falster, og ifølge det lokale museum er der også tale om et helt særligt fund på marken.
- Det er et spændende fund i sig selv, men også fordi det er gjort i et område, hvor der ikke er gjort mange fund før. Det er noget af det spændende ved arkæologi. Selvom vi ikke ved noget om et område, og det egentlig ikke ser særlig interessant ud, så kan der godt gemme sig ting i muldjorden af betydning, siger museumsinspektør Anders Rasmussen fra Museum Lolland-Falster.
Mønten er fundet i et hjørne af marken, der vender ud imod en ådal.
- Mønten her er helt usædvanlig velbevaret. Den må have ligget meget heldigt i jorden. Samtidig, så er det en mønt, som ikke er blevet særlig slidt i sin brugsperiode - derfor fremstår den rigtig velbevaret, siger han.
Skulle udtrykke magt
Værdien af mønten blev dengang udmålt på dens vægt. Derfor blev mønterne brugt på linje med det øvrige sølv, man brugte som valuta, når man handlede.
Når man valgte at slå mønterne, så handlede det dog også om at manifestere magt.
- Det var en måde for en konge eller magthaver at vise sin magt på. Man kan kalde det en særlig promovering af kongen, og den magt han stod for, siger Anders Rasmussen.
Man kender ikke navnet på kongen, der slog mønterne. Men danske konger som Godfred og hans søn Horik var i disse år i forbindelse med de frankiske herskere. De er i de seneste år blevet forbundet med blandt grundlæggelsen af Aarhus og opførelsen af Dannevirke.
Megen vikingeaktivitet
Selvom mønten er fundet på en bar mark, er der dog en række andre spor på aktivitet i vikingetiden i samme område.
Der er kun seks kilometer i luftlinje til Trygge Slot - borgen midt på Falster, der var aktiv igennem hele vikingetiden. Samtidig er der kun få stenkast til Fribrødre Å-komplekset, der i vikingetiden blev udbygget som et enormt skibsværft, der blandt andet renoverede slaviske skibe. I området er en af Danmarks allerstørste skattefund fra vikingetiden også gjort. Det er Vålseskatten, der blev fundet 10 kilometer væk.
- Der har været stor aktivitet i området i vikingetiden - men sammenhængen til denne mønt kan vi kun gætte på, siger han.
Han peger på, at hvis mønten har været brugt som vedhæng, så kan historien være så enkel, at den simpelthen er blevet tabt, og det er grunden til, at den ligger i marken i dag.
- Fundet er gjort som løsfund, så vi kan ikke se meget om dens historie, eller om der gemmer sig andet i jorden. Men der er nok en, der har ærgret sig over tabet. Hvis vi gætter på, at den er tabt en gang i 900-tallet, så er det nok ikke helt skævt, siger han.