Danmarks Idrætsforbund (DIF) oplyser i en pressemeddelelse, at 22-årige Bisultanov har fået tildelt en såkaldt reallokeret plads af det internationale brydeforbund, og han kommer derfor alligevel med til OL i Paris.
Der indløb et afbud, og danskeren var førstereserve.
- Jeg fik bare tårer i øjnene, da jeg fik opkaldet om, at jeg havde fået pladsen. Jeg har drømt om at bryde for Danmark til OL, siden jeg var helt lille, og jeg troede, at muligheden var gået i vasken, siger Turpal Bisultanov i pressemeddelelsen.