Nyhedsoverblik

Giver en ekstra times parkering

Har du et ærinde i Nykøbing Falsters midtby, får du nu en time mere til at shoppe i.

Parkeringstiden bliver på udvalgte parkeringspladser udvidet, så man nu kan holde på pladserne i fire timer i stedet for tre.

Det skriver Guldborgsund Kommune på deres Facebookside. 

De nye parkeringstider gælder for p-pladser ved Hollands Gaard, Rådhusgården, Nørregade/Søndergade og Skolegade/Dronningensgade.

Kommunens skilteteam har sat nye parkeringsskilte op på de pågældende parkeringspladser.

Der bliver ifølge kommunen ikke ændret på andre parkeringspladser, hvor der i dag er fri parkering eller anden tidsbegrænsning.