En forårsdag for et års tid siden gik håndværker Vitalij Avgustinovich fra Belarus og borede huller i jorden til hegnspæle. Han havde købt et stykke jord i Væggerløse, som skulle indhegnes.
Pludselig mødte boret modstand.
Pokkers. Så skulle spaden frem, og der skulle graves med håndkraft.
Godt 80 centimeter nede i jorden fandt han det, der blokerede for boret.
Det er ret specielt. Jeg kender ikke til særlig mange eksemplarer, der er fundet i nyere tid.
- Den var sort, så jeg troede, at det var noget gammelt jern, jeg var stødt på. Jeg tog den med hjem og lagde den sammen med noget andet, som skulle køres på genbrugspladsen, siger Vitalij Avgustinovich, som til daglig er håndværker med eget firma.
Han tænkte ikke videre over det gamle jern, indtil han for en lille måned siden skulle afsted på genbrugspladsen. Da han læssede traileren, tabte han genstanden.
Den fik en skramme, og han opdagede, at den skinnede rødligt.
Han pudsede øksen med en børste og viste den til en nabo, som er guldsmed. Hun fortalte ham, at det var en bronzeøkse, og at han burde tage ind og vise den på Museum Lolland-Falster.
Værdifuld bronze
Her var de glade for, at øksen ikke endte på genbrugspladsen. Der er nemlig tale om en såkaldt Fårdrupøkse (fællesbetegnelse for massive økser af bronze med hul til skaft red.), og den er danefæ.
- Jeg tænkte, 'wow den er rigtig mange år gammel,' lyder det fra Vitalij Avgustinovich.
Den vejer 1442 gram, og der er gået en pæn mængde værdifuld bronze til at støbe den 3500 år gamle økse fra bronzealderen.
Arkæolog på museet, Ida Lolk Toghøj har skrevet speciale om netop Fårdrupøkser, og hun er en af landets førende eksperter. Hun har kigget på øksen og er imponeret.
- Det er ret specielt. Jeg kender ikke til særlig mange eksemplarer, der er fundet i nyere tid. Jeg kender til 120 registrerede Fårdrupøkser, og de fleste er fundet i 40’erne, 50’erne og 60’erne. Så det er virkelig specielt, understreger Ida Lolk Toghøj.
De 120 Fårdrupøkser er fundet i Danmark, Sydsverige og Nordtyskland , og der kendes i forvejen en økse fra Falster og tre fra Lolland.
Det er en type, som er produceret omkring Østersøen med Danmark som centrum. De dateres til 1600-1500 f. Kr., som er den allertidligste del af bronzealderen.
Et prestigeobjekt
I bronzealderen har øksen udgjort en stor værdi. Bronze, som er en legering af kobber og tin, skulle importeres langvejs fra. Kobberet kom fra Centraleuropa og tinnet fra Wales.
Det var derfor ikke for alle at have en bronzeøkse på næsten halvandet kilo.
Danefæ
Danefæ er genstande fra fortiden, der kommer til veje som jordfund i Danmark, og som er forarbejdet af ædelt metal eller i øvrigt er af kulturhistorisk værdi, herunder mønter. Den, der finder danefæ eller får danefæ i sin besiddelse, skal aflevere det, idet danefæ tilhører staten.
Kilde: Nationalmuseet
- Jeg tør ikke sige, om økserne, trods den store mængde bronze, er noget, vi skal forbinde med samfundets elite, eller om økserne er et prestigeobjekt i generel forstand, lyder det fra Ida Lolk Toghøj. Hun tilføjer:
- Nogle økser er så fint formede og ornamenterede (udsmykkede red.), at der har været prestige i at eje dem, mens andre, som øksen fra Væggerløse, er mere jævne og nok er almindelige arbejdsøkser.
Fårdrupøkser har sandsynligvis deres oprindelse i skafthulsøkser af sten fra bondestenalderen.
Fårdrupøksen skal registreres på Museum Lolland-Falster. Derefter sendes den til Nationalmuseet, hvor den skal vurderes som danefæ, og Vitalij Avgustinovich kan se frem til at få en dusør for sit fund.
Fra Museum Lolland-Falster lyder opfordringen til at gøre som Vitalij Avgustinovich og tage forbi museet, hvis man er i tvivl, om man har fat i danefæ. De lover, at det kan give et langt bedre udbytte end at aflevere det som metalskrot på genbrugspladsen.