Her står folk i kø for at blive gift af Bodil på helt særlig dato

Det vælter ind med mennesker på rådhuset i Nykøbing Falster for at blive gift juledag. En helt speciel talkombination lokker folk, mener giftefogeden.

Et barn blev født i Bethlehem, og så blev Ursala og Marc gift godt 2024 år senere.

Den 24. december er på mange måder en mindeværdig dag for mange danskere.

Datoen for juleaften i år har alligevel en lidt særlig klang, hvorfor Guldborgsund Kommune har tilbudt at vie folk på rådhuset i Nykøbing Falster.

quote Man sikrer sig på samme måde, at manden vil huske den store dag i fremtiden

Simon Hansen, borgmester Guldborgsund Kommune

- 24.12.24. Det er jo en særlig talkombination og en særlig dag. Og det tror jeg, har fået folk til at vælge at blive viet i dag. Det vil på mange måder blive en mindeværdig juleaften fremover, fortæller Bodil Kabel, som er giftefoged og socialrådgiver.

Borgmester Simon Hansen priser sig lykkelig over, at folk som Bodil vil vie folk til juleaftens dag.
Borgmester Simon Hansen priser sig lykkelig over, at folk som Bodil vil vie folk til juleaftens dag. Foto: Jesper Truelsen - TV2 ØST

Helt præcis kommer Bodil Kabel til at vie 11 par den 24. december. Ti par på rådhuset og ét par ude af huset.

- Der er simpelthen fuldt hus. Vi kan ikke have flere eller nå flere. Dem, der vælger at blive viet i dag (tirsdag, red.), og også os andre, skal jo også kunne nå hjem, fortæller hun.

Det er ikke første gang, Bodil Kabel vier folk på rådhuset i Nykøbing.
Det er ikke første gang, Bodil Kabel vier folk på rådhuset i Nykøbing. Foto: Privat

Når hjem til jul

For selvom der bliver enormt travlt fra klokken 09.00 til 14.00, hvor parrene bliver viet, så vil Bodil ikke gå på kompromis med at fejre julen.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Jeg har fået styr på det hele inden, så jeg ikke skal stresse, når jeg skal hjem for at holde jul med familien efter vielserne, fortæller hun.

Giftefogeden blev inspireret af Aarhus Kommune, som har tilbudt borgerne i Aarhus at blive gift den 24. december 2024. Og da Bodil Kabel foreslog borgmesteren, at de gøre det samme i Guldborgsund Kommune, så tøvede han da heller ikke med at sige 'ja'.

- Det er dejligt, at der er nogen, der kommer på en god idé som denne her og så springer til for at få udført arbejdet, så folk kan få en helt speciel juleaften og bryllupsdag, fortæller Simon Hansen (S), som er borgmester i Guldborgsund Kommune.

Læs også
Par blev gift på rådhuset - men to år senere opdagede de en rystende fejl
Læs også
Par blev gift på rådhuset - men to år senere opdagede de en rystende fejl

Han påpeger også, at der er flere gode årsager til at blive gift juleaften.

- Det er jo en smuk og stor ting for de mennesker, der bliver gift. Og så sikrer man sig jo på samme måde, at manden vil huske den store dag i fremtiden, joker borgmesteren.


Nyhedsoverblik