Nogle gange lyder historier fra fortiden næsten for vilde og dramatiske til at være sande.
Simon Bang var i hvert fald ret overbevist om, at morfarens historier fra tiden som kaptajn, var lidt overdrevne. Det var lige indtil, at han for 21 år siden arvede en skibskiste, som hans morfar Knud Goth havde efterladt.
Hele min barndom var den kiste en hemmelighed.
Indholdet skulle vise sig at afsløre alverdens genstande, logbøger, avisudskrifter og billeder, der vidner om et eventyrligt og farligt liv som kaptajn under to verdenskrige, orkaner og pandemier.
- Kisten har stået i mit barndomshjem i Fensmark, nord for Næstved. Der stod den ude i cykelskuret, og hele min barndom var den kiste en hemmelighed. Vi måtte ikke røre den, fordi det var alle morfars gamle papirer og fotografier fra hans tid som kaptajn gennem 50 år, siger Simon Bang.
Mange år senere fik han lov til at åbne kisten.
- Jeg blev nysgerrig på, hvem den her morfar var, som jeg knapt nok havde kendt. Så jeg åbnede den, og den var fuld af hans breve, dokumenter og genstande. Blandt andet lå der hans skibsnøgler, og de har altid haft en særlig rolle i mit barndomshjem.
- Min mor har altid talt om dem, og de lå i hendes bevidsthed som noget meget særligt. De nøgler var til et af hans skibe. Det fandt jeg ud af, da jeg begyndte at researche på hans historie, fortæller Simon Bang.
De seneste 18 år har Simon Bang arbejdet på at lave en dokumentar om sin morfar ud fra kistens hemmeligheder.
Dokumentaren har fået navnet "Kaptajnens Hjerte", og den havde premiere i forbindelse med festivalen CPH:DOX i 2022.
Nøglerne til et sunket skib
Knud Goth er vokset op i Nykøbing Falster under trange kår. Da han var gammel nok, sejlede han som bådsmand under Første Verdenskrig. I 1930'erne og 1940'erne sejlede han som kaptajn på skibet "Otto Petersen".
Men nøglerne i skibskisten hører ikke til Otto Pedersen. Nøglerne kom han i besiddelse af langt tidligere.
- Han sejlede på et skib henover Atlanten i 1917 med hvede i lasten, og skibet bliver råbt op af en tysk ubåd, som kommer op til overfladen. Fra ubåden lyder det, at det er ulovligt at sejle med hvede, og de vil derfor sænke skibet. Min morfar sejler over til ubåden sammen med kaptajnen og styrmanden, og her forhandler de om skibets skæbne, forklarer Simon Bang og fortsætter:
- Tyskerne fastholder deres beslutning, og de skyder granater på skibet, og så synker det. Min morfar har nøglerne til skibet i sin bukselomme.
Knud Goth og besætningen bliver efterladt på åbent hav i en robåd, og de må ro 16 timer, før de kommer i land ved Hollands kyst.
- Nøglerne passer altså til et skib, der stadig den dag i dag ligger på havets bund, siger Simon Bang.
Savnet til familien
Knud Goth sejlede også under Anden Verdenskrig og han oplevede mange situationer, hvor han var heldig at slippe med livet i behold.
For eksempel kom han i slåskamp med en cubaner på en tur til Mellemamerika. Her blev der både trukket en kniv mod ham og han måtte løbe for livet, da en skudsalve blev rettet mod ham.
Alle de historier er en del af dokumentaren, som Simon Bang selv står bag.
- Det har været et enormt arbejde, fordi jeg først skulle lære, hvordan man er sømand, hvordan skibene fungerede, hvordan historien var og hvem han var. Han var ikke bare min morfar. Han var en karakter, der levede som mange andre sømænd, fortæller han.
Simon Bang arbejder som kunstner og storyboardtegner, og han står blandt andet bag storyboards til en række nyere danske og internationale film. At producere film er derfor ikke helt ukendt grund for ham.
Det er vigtigt, at man husker på sine forfædres historie.
I dokumentarfilmen bliver den evige splittelse mellem familien og havet et centralt tema. Knud Goth kom nemlig kun hjem og besøgte sin kone og tre børn hvert fjerde år.
- Hvordan kan man leve som mand og som menneske, og så være væk i så lang tid af gangen? spørger Simon Bang.
Man skal huske sine forfædres historie
Næsten to årtiers arbejde er nu afsluttet, og morfarens ejendele er lagt pænt tilbage i skibskisten igen.
Men det betyder meget for Simon Bang, at han havde mulighed for at skabe dokumentaren.
- For det første er jeg glad for, at jeg endelig er færdig med filmen. For det andet synes jeg, at det er vigtigt, at man husker på sine forfædres historie, fordi vi ofte glemmer, hvem de var, og mange gange er de døde, inden at vi når at tale med dem, siger han.
Og han giver gerne en lille forsmag på, hvad filmen indeholder:
- Folk får historien om en ukendt sømand, som man aldrig har hørt om før, og de oplever en film, der beskriver manderollen i det forrige århundred. Hvem var de her mænd? Hvad stod de for? Og hvad kæmpede de med? Det er selvfølgelig også en dramatisk historie, fordi min morfar havde et meget begivenhedsrigt liv, forklarer Simon Bang.
De sidste par år var han stadig en rastløs sømand.
Knud Goth døde, da Simon Bang var omkring fem år gammel. De nåede derfor ikke at tilbringe meget tid sammen, men Simon Bang husker dog en ting.
- De sidste seks år han levede, der kom han med toget fra København ned til min mor med en flæskesteg i hånden, og så stod han og lavede flæskesteg. Jeg tror, det var hans måde at være sammen med sine børnebørn på. De sidste par år var han stadig en rastløs sømand. Han havde ikke sit liv på havet, men så havde han sine børnebørn, fortæller Simon Bang.
Filmen er allerede blevet vist på flere filmfestivaler og har høstet en række internationale priser.