I godt et halvt år har A/S Femern Landanlæg ikke lagt skjul på, at konsortiet helst ser broen over Guldborgsund ved Nykøbing Falster svejset fast til tid og evighed. Men for at det kan lade sig gøre, skal anlægsloven ændres.
Forleden modtog Folketingets transportudvalg et beslutningsoplæg fra Femern Landanlæg ledsaget med et ønske om en hurtig politisk beslutning inden sommerferien.
Ifølge anlægsloven skal der opføres en klapbro over det smalle farvand, som tillader skibe højere end fire meter at passere, når den eksisterende Kong Frederik d. 9’s bro opgraderes som en del af det danske landanlæg til Femern Bælt-forbindelsen mellem Danmark og Tyskland.
Den eksisterende bro er fra 1962 og har et klapfag, der tillader sejlskibe at passere broen hver halve time.
Penge at spare på fast broforbindelse
Med henvisning til at man forventer at langt flere og lange tog vil passere broen – op til 180 i døgnet mod 76 i dag – ønsker Femern Landanlæg broen gjort fast. Videre peges der på det faktum, at der i de seneste 30 år er sket markante fald i antallet af såvel tyske som danske sejlbåde, der passerer klapbroen ved Nykøbing Falster.
Fra omkring 4.000 i starten af 1990’erne til knap 1.500 lystbåde sidste år.
Økonomisk er der også penge at hente. Imens anlægsprisen for en fastbro beløber sig til en pris mellem 230 og 260 millioner kroner, så vil en klapbro koste 280 millioner kroner.
Det er dog på driften, at Femern Landanlæg udpeger den helt store fordel ved en fast bro, da denne kun vil koste 1,5 millioner kroner om året af drifte mod 4 millioner kroner om året for klapbroløsningen.
En vanvittig tanke
Oplægget vækker harmdirrende kritik fra sejlerne. Dels den korte frist, som direktør for Dansk Sejlunion, Christian Lerche, frygter, vil tilsidesætte høringsprocesserne for en senere ændring af anlægsloven, hvis først politikerne i forligskredsen giver Femern Landanlæg lov til at sende en fast bro i udbud frem for en klapbro.
- Hovedargumentet er deres frygt for driftsforstyrrelser. De ser for sig, at tog skal stoppe fordi en lystsejler skal gennem broen. Det, synes vi, er en meget hurtig gennemregning. Vi taler om nogle faste åbningstidspunkter udenfor myldretiden, siger direktøren, der er gået ind i sagen for at bakke de lokale sejlere op.
- Det forekommer som en fuldstændig vanvittig tanke at gøre et gennemsejlingsfarvand til en fjord.
Et sjusket oplæg
Christian Lerche mener, at Femern Landanlæg har gjort problemet med en klapbro over Guldborgsund større for at skræmme politikerne til at bakke op om en fast bro over sundet.
Hos foreningen for Sejlklubberne i Guldborgsund, der repræsenterer ti sejlklubber i Guldborgsund, er beslutningsoplægget faldet foreningens medlemmer for brystet. Det fortæller talsmand Palle Tørnqvist.
- Jeg har gennemlæst beslutningsgrundlaget, og det er fyldt med fejl, det er sjusket, og det er nedladende overfor de lokale sejlklubber, hvor man forsøger at neddysse antallet af sejlere, der bliver berørt.
Sejlklubberne repræsenteret ved Dansk Sejlunion har fået foretræde for transportudvalget midt i juni. Her vil man forsøge at gøre rede for det, som Palle Tørnqvist kalder en omgang spin i beslutningsoplægget.
- Det er rigtigt, der har været et fald i antallet af sejlskibe, som passerer broen, men det skyldes blandt andet en søkortrettelse i 2016, hvor der var anbragt en sten midt i sejlrenden, som gjorde, at tyske forsikringsselskaber ikke ville dække, hvis man sejlede den vej.
Fremgang i sejlklubberne
Palle Tørnqvist mener, at sejlklubbernes voksende medlemstal er et bevis på, at der vil komme flere sejlere, hvortil Femern Landanlæg i sit oplæg skriver.
- Femern Landanlæg er ikke bekendt med, at denne faldende tendens vil ændre sig.
Tilbage til sejlklubben mener talsmanden, at man er gået langt for at imødekomme Femern Landanlæg.
- Vi har hele tiden sagt, at vi kan nøjes med hver anden time i sommerhalvåret. Det er vi helt tilfredse med – og vil man yderligere forsøge at indskrænke, strækker vi os meget vidt for at beholde broklappen.
Støtteparti står fast på klapbro
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra regeringspartiet, men fra støttepartiet SF lyder budskabet fra transportordfører, Anne Valentina Berthelsen (SF):
- Vi synes ikke, der er nogen diskussion. Vi har aftalt en klapbro. Vi har fået præsenteret et oplæg, hvor man er bekymrede for, at når Femern Bælt- tunnelen står færdig, er man bekymrede for, at man får så travlt, at man ikke kan åbne broen. Men som jeg forstår sejlerne, kræver de ikke særlig meget. Et bestemt interval nogle gange i løbet af dagen – det tænker jeg, man må kunne finde plads til.
Hos Venstre afviser transportordfører Kristian Phil Lorentzen at en tunnel, sådan som både sejlklubberne og den lokale kommune har talt for, kommer på tale.
- Det er ikke realistisk. Det må vi slå fast. Men vi går stadig efter at finde en løsning, som kombinerer de to hensyn: Vi skal have en optimal jernbanelinje, og vi skal have en løsning, som også tilgodeser sejler- og turistinteresser. Jeg gætter på, at resultatet bliver en klapbro under en eller anden form, og så må vi se, under hvilke betingelser broen åbnes, siger han og tilføjer:
- Men der er ikke taget endelig beslutning endnu. Vi træffer endelig afgørelse inden sommerferien, det har forligskredsen givet håndslag på.
Forligskredsen til Femernforbindelsen udgøres af Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre, SF og De Konservative.