Nyhedsoverblik

Komiker optræder i barndommens land

Onsdag aften indtager komikeren Mick Øgendahl scenen i Nykøbing Falster Teater, når han vender hjem og optræder med sit nye oneman-show Bad Boy.

Det skriver Folketidende

Mick Øgendahl er født i Silkeborg, men voksede op i Nørre Ørslev på det østlige Falster, hvor han boede sammen med sin mor og stedfar. Showet indeholder derfor en masse lokale referencer. 

Han optræder med 'Bad Boy' alt i alt ni gange i Nykøbing. De første fire shows er udsolgt, men der er stadig billetter til de resterende fem shows, der kører fra 26. februar til 1. marts næste år.

Mick Øgendahl startede sin karriere som stand-up-komiker i midten af 90'erne. Siden har han turneret med oneman-shows som Micktrix, Tåfræser, Undskyld!, Propaganda, Spas og Fest. 

Han har også medvirket i spillefilm som blandt andre Blå Mænd og Alle For Én.