Både frivillige og brandfolk fra Nykøbing Falster, Gedser og Nysted stod klar ved Refas anlæg i Gedser.
- Medarbejderne konstaterede på videoovervågningen, at halmlageret var fyldt med røg, og at temperaturen derinde var alt for høj, siger Bo Løfstedt Andersen, der er indsatsleder hos Lolland-Falsters Brandvæsen.
Dog kunne brandvæsnets røgdykkere efter kort tid konstatere, at anlæggets nye brandslukningssystem selv havde været i stand til at holde branden nede og stort set slukke den.
- Vi har lukket indsatsen ned nu, der er kontrol over situationen.
- Grunden til, vi rykker så massivt ud, er, at vi erfaringsmæssigt ved, at det er ressourcekrævende at tømme halmlageret, hvis det skulle være sket manuelt, siger Bo Løfstedt Andersen.
Denne gang var det dog muligt for systemet selv at kører halmballerne tilbage og fjerne dem med kran.