Skuddene blev affyret mod restauranten 22. januar i år, mens der var gæster og personale til stede.
Politiets undersøgelser viste, at der blev brugt riffelpatroner med en kaliber på 6,35. Mens en kugle blev standset af ruden i restauranten, så trængte en kugle ind i lokalet, hvor gæster sad og spiste og personale arbejdede.
Politiet har efterfølgende varetægtsfængslet to personer i sagen – begge er sigtet for forsøg på manddrab.
Nu skal retten så tage stilling til, om de to personer er skyldige i sagen. Det sker, når retten i Nykøbing Falster tager hul på sagen den 23. januar, skriver Folketidende.
Der er afsat fire restdage til sagen, hvor der efter planen falder dom den 23. februar.