Tingsted Å, der snor sig på Falster gennem Nykøbing Falster og ud i Guldborgsund, risikerer at løbe over sine bredder med de store regnmængder, der forventes i fremtiden.
Derfor har Guldborgsund Kommune etableret en ny klimasø, Åhave Sø, for at undgå, at Nykøbing by bliver oversvømmet.
Fredag blev søen så indviet med både træplantning og pølsevogn til de mange borgere, der lagde vejen forbi indvielsen.
Artiklen fortsætter under billederne.
Det var også en glad borgmester, der fredag kunne kalde klimasøen for åben.
- Der truer nogle klimaændringer, og vi skal lave klimatilpasninger, men hvis vi formår at passe det ind i området, så kan det blive en win-win situation, siger borgmester i Guldborgsund Kommune, John Brædder (Guldborgsundlisten).
Der vil være flere, der bliver oversvømmet hvert år, fordi vi halser bagud
Den megen jord, der er gravet ud for at etablere søen, bliver til to store bakker, hvoraf den ene skal anlægges i en bikepark, hvor man i fremtiden kan cykle på mountainbike.
- Det bliver byens første rigtige bikepark, fortæller John Brædder.
Sådan fungerer Åhave Sø
Åhave sø er forbundet til Tingsted Å gennem en lille kanal. Når vandstanden bliver høj i åen, vil vandet løbe ind i søen. Når vandstanden så falder i åen, løber vandet ud af søen igen. Vandet har på den måde været parkeret i Åhave sø.
Artiklen fortsætter under billedet.
I januar fik stormen Alfrida vandstanden i Nykøbing Falster til at stige med omkring halvanden meter. Fremover er det i stedet vandstanden i den nye Åhave Sø, der skal stige, når vandmængder presser sig på.
Artiklen fortsætter under billedet.
Første spadestik
Første spadestik til søen blev taget i juli måned. Dengang fortalte vandløbsbiolog Magnus Engkær fra Guldborgsund Kommune, at søen også er et stort plus for dyre- og plantelivet i området. I søen vil gedder, aborrer, skidtfisk og fugle kunne trives i stor stil sammen med en masse vandløbsinsekter og forskellige vandplanter.
Når Åhave Sø er fyldt helt op, ville søen kunne aflaste Tingsted å for 24.000 kubikmeter.
Ringsted også med på klimabølgen
I Benløse ved Ringsted har man anlagt en bypark, der samtidig fungerer som ét stort badekar for overskudsvand. Her har man fået både en rekreativ bypark og et teknisk anlæg.
De otte bassiner i parken og vådengsområdet er designet til at kunne indeholde cirka 5.600 kubikmeter regnvand. Og allerede efter et år i brug havde klimaparken flere gange vist sit værd.
Artiklen fortsætter under billedet.
Og der bliver i stigende grad brug for løsninger, hvis vi skal formå at holde vandet ude af kældrene. Det fastslår Karsten Arnbjerg-Nielsen, der er på professor på DTU.
I følge ham er regnen det største problem for Danmark lige nu. På sigt er det havvandet, der vil give problemer.
- Der vil være flere, der bliver oversvømmet hvert år, fordi vi halser bagud. Derfor er det temmelig afgørende for kommunerne at gøre noget nu. Vi kan ikke forvente, at vor herre venter med at sende de her store ting mod os, lydet det fra Karsten Arnbjerg-Nielsen.