Store gravemaskiner er i gang med en større udgravning ved Bangsebroskov på Falster.
Det skal blive til en såkaldt klimasø, der fylder omkring 2,5 hektar, og som er et forsøg på at komme fremtidens oversvømmelser i forkøbet.
Guldborgsund Kommune står bag projektet. De graver et kæmpe hul i marken for at sikre, at Tingsted Å, som løber i nærheden, ikke løber over sine breder. Det har nemlig førhen resultereret i oversvømmelser inde i Nykøbing Falster.
Den 2. januar var stormen Alfrida blandt andet skyld i, at dele af Nykøbing Falster blev oversvømmet af en stormflod. Det oplevede de lokale blandt andet på Slotsbryggen.
Artiklen fortsætter under billederne.
En holdeplads for store vandmængder
Men oversvømmelserne kan den nye sø med navnet Åhavesø nu forhåbentligt mindske. Det forklarer kommunens vandløbsbiolog, Magnus Engkær.
Vandet kommer ned. Så stiger vandstanden i vandløbet, og så vil det løbe over stenene her, og så vil det løbe ind i søen. Så vi har lavet et overløb fra vandløbet ind i søen
- Vandet kommer ned. Så stiger vandstanden i vandløbet, og så vil det løbe over stenene her, og så vil det løbe ind i søen. Så vi har lavet et overløb fra vandløbet ind i søen, forklarer han.
Den nye sø bliver på den måde en slags holdeplads for store vandmængder fra åen.
- Vi har en vandstand, der kan stå og svinge op og ned, og når den er på sit maksimale, så er den på 24.000 kubikmeter vand fra Tingsted Å, som vi har parkeret heroppe, og som vi så tager ud af åen nede i centrum, siger Magnus Engkær.
Med prognoser om endnu mere regn i fremtiden er det nødvendigt at gøre noget.
- Denne klimasø er vigtig i det område, vi er i, fordi den med sin fulde volumen kan tage 24.000 kubikmeter vand fra åen og ind og "parkere" det inde i det her område. Så ender vandet ikke nede i Nykøbing Falster, hvor det vil gøre skade på butikkerne, siger Magnus Engkær.
Artiklen fortsætter under billedet.
Husejerne og de forretningsdrivende i Nykøbing Falster er ikke de eneste, der får glæde af projektet, fordi de får sikret deres huse og butikker mod store mængder vand.
Ifølge vandløbsbiologen er der også en gevinst for vandmiljøet.
- Den natur, der vil udvikle sig her, er jo vandløbsbiologien, der vil trække ind i søen. Det er forhåbentlig geder og aborrer. Vi har en god bestand af aborrer i Tingsted Å, og så lidt forskellige skidtfisk, der også vil komme med ind. Så vil vi selvfølgelig bruge søen. Vi lægger nogle træer ud og rødder til at skjule den her bestand, vi gerne vil hjælpe op, siger Magnus Engkær.
Artiklen fortsætter under billedet.
Mountainbikere får glæde af klimasø
Når man graver et stort hul på en mark, så bliver der meget naturligt en kæmpe jordbunke til overs. Jordbunken får mountainbikeklubben Falster Trailstars glæde af.
Ja, man bliver jo helt varm om hjertet, når man får så meget jord
Martin Busk Hansen og de andre mountainbikeentusiaster bliver nemlig de heldige modtagere af den kæmpe bunke jord, som skal bruges til at lave nye spor.
- Ja, man bliver jo helt varm om hjertet, når man får så meget jord, siger Martin Busk Hansen og fortsætter:
- Jeg tror, det bliver super fedt, fordi vi har nogle gode tanker med det, og så har vi nogle, der skal komme og hjælpe os med at bygge det. Så det bliver rigtig godt.
Artiklen fortsætter under billedet.
Den nye sø skaber hele 60.000 kubikmeter jord. Trailstars Falster vil bruge jorden til at skabe noget, som Sydhavsøerne ikke lige frem har meget af: Små bakker og højdemeter.
- 60.000 kubikmeter jord er jo en gave for os, fordi der er rigtig mange muligheder for at udvide vores i forvejen gode mountainbikespor, siger han og tilføjer:
- Vi kan bruge det til at få nogle af de højdemeter, vi mangler hernede på det flade Lolland-Falster. Landevejscykelrytterne har jo asfaltvejene at køre på. Og vi vil jo rigtig gerne have noget terræn og noget, der går op og ned.
Banebyggeriet kan gå i gang senere på året. Til oktober kører maskinerne i pit, for der skulle søen gerne være klar. Og vandløbsbiologen Magnus Engkær glæder sig til at følge med i udviklingen af søen.
- Det bliver dejligt at følge for en biolog som mig. Vi starter i nul, og vi starter i dejlig næringsfattig jord, så der kommer forhåbentligt til at ske en naturlig udvikling af alle arter. Og så kan man bare gradvist fra sæson til sæson følge livet, siger Magnus Engkær.