Politi efter rockeraktion: Satudarah har igen slået sig ned på Falster

Satudarah har igen etableret et klubhus på Falster, fastslår politiet efter en storstilet aktion lørdag aften ved landsbyen Egebjerg på Østfalster.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Den store bandeaktion på Sydfalster lørdag aften skete fordi rockergruppen Satudarah har etableret et nyt klubhus i området. Lørdag aften var der åbningsfest i bygningen.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Vi var dernede, fordi vi havde fået nys om åbningen. Der var 65 rockere til stede, og vi fulgte aftenen igennem situationen tæt, siger linjechef Kim Kliver til TV ØST.

Rockere smuttede til Dølle

Ved aktionen var politiet massivt tilstede ved festen, hvor Beredskabsstyrelsen opstillede et telt og satte belysning op.

Rockerne valgte dog at forlade festen og smutte videre til Døllefjelle-Musse  Marked, hvor markedsfesten kulminerede lørdag aften.

Politiet fandt intet kriminelt af betydning i løbet af aftenen, men fik bekræftet, at klubben har slået sig ned ved Egebjerg i en bygning, der blandt borgerne i området er kendt som det tidligere forsamlingshus.

30syd-politiaktion_mod_satudarah.001masket.jpg
Læs også
Stor politiaktion på Falster: Politi slår til mod rockerfest
30syd-politiaktion_mod_satudarah.001masket.jpg
Læs også
Stor politiaktion på Falster: Politi slår til mod rockerfest

3,5 kilometer væk fra tidligere hus

Etableringen sker kun tre måneder efter klubbens hidtidige klubhus i Idestrup blev lukket. Det gamle klubhus er kun 3,5 kilometer i fugleflugt fra det nye.

- Vi har indledt en tæt dialog med kommunen om etableringen af klubhuset. Den startede vi allerede inden åbningsfesten i aftes, siger Kim Kliver.

Han oplyser, at politiet vil følge udbygningen af det nye klubhus tæt.

- Vi har naturligvis en stor interesse i at følge de her rockere tæt, siger Kim Kliver. 

satudarah_mc_northside.jpg
Læs også
Det ved vi om rockerklubben Satudarah
satudarah_mc_northside.jpg
Læs også
Det ved vi om rockerklubben Satudarah

Har været involveret i flere konflikter

Der har været meget blæst om Satudarah den seneste tid, hvor gruppen har været involveret i både en konflikt på Sydsjælland mod Bandidos og på Sydhavsøerne, hvor de har været oppe imod grupperingen Mongols.

Kim Kliver understreger dog, at politiet ikke mener, at der umiddelbart er nogen fare for naboerne er forbundet med tilstedeværelsen i området.

- Vi mener ikke, at der er nogen trussel forbundet med, at de er her. Det er klart, at naboerne måske ikke synes om det, men vi ser ikke noget trusselsbillede imod dem - også fordi der ikke rigtig er nogle naboer helt tæt på, siger han til TV ØST.


Nyhedsoverblik