Det skyldes en lastbil, der holder med bagenden stikkende ud i den første vognbane lige efter afkørsel 43 Nørre Alslev.
- Det skaber nogle farlige situationer, så kør langsomt på stedet, skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på X.
Ifølge politiets vagtchef Nicolai Lynge er en tavlevogn ankommet til stedet klokken cirka 05.40, men der kommer til at gå noget tid, før lastbilen ikke længere er til gene for trafikken.
- Det er, fordi lastbilen er punkteret, og det tager noget tid at få skiftet dæk. Det er altid lidt problematisk med lastbiler at få dem koblet til og fra, fortæller han.
Politiet har indledningsvist været til stede derude, men patruljen er kørt igen, efter tavlevognen er kommet frem.