Vil låse fanger inde døgnet rundt - retsudvalg kræver svar fra ministeren

Peter Skaarup (DF) vil inden for de næste dage stille spørgsmål til justitsministeren via Folketingets retsudvalg om forholdene i Storstrøm Fængsel.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Personalet i Storstrøm Fængsel er nu så presset, at ledelsen er nødsaget til at spærre fangerne inde i deres celler.

TV2 ØST kunne fredag fortælle, at der mangler 40-50 fængselsbetjente, og det betyder, at indsatte risikerer at blive låst inde i deres celler 24 timer i døgnet, når der er tre eller flere sygemeldinger på en dag.

Læs også
Stor mangel på fængselsbetjente - indsatte risikerer at blive låst inde hele døgnet
Læs også
Stor mangel på fængselsbetjente - indsatte risikerer at blive låst inde hele døgnet

quote Ingen vil høre på os. Ja, jeg har set grædende kollegaer

Mads Holgersen, tillidsrepræsentant

Når det er tilfældet, bliver fængslet lukket ned, og bemandingen bliver samme niveau som natbemandingen. Det betyder, at fangerne låses inde i deres celler, at de ikke må få besøg af for eksempel børn og familie, og at aktivitet, undervisning og motion resten af dagen er aflyst.

Og det er ikke usædvanligt, at det sker, fortæller tillidsrepræsentanten fra Storstrøm Fængsel til TV2 ØST.

- Ingen vil høre på os. Ja, jeg har set grædende kollegaer. Ja, jeg har set frustration hos kollegaer, som ikke ved, hvor de skal gøre af det mere. Ja, jeg har set kollegaer som trækker stikket og reaktionen er stort set ingenting, siger Mads Holgersen., siger tillidsrepræsentant Mads Holgersen.

Artiklen fortsætter under billedet

Ifølge tillidsrepræsentant Mads Holgersen vil det optrappe konfliktniveauet, når man låser de indsatte inde i deres celler.
Ifølge tillidsrepræsentant Mads Holgersen vil det optrappe konfliktniveauet, når man låser de indsatte inde i deres celler. Foto: Martin Stilling / TV2 ØST

Frygter flere fangeflugter

Nu vil retsudvalget kalde justitsministeren i samråd for at finde en løsning på problemet. Det siger Peter Skaarup (DF), der er medlem af retsudvalget, til TV2 ØST.

- Vi vil stille spørgsmål i retsudvalget omkring det her. Justitsministeren må komme med en plan for, hvilke initiativer, man vil sætte i gang for at få vendt skuden og finde en situation, der er holdbar for Storstrøm Fængsel, siger Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup.

- Jeg synes, det er dybt problematisk, at man har sådan nogle tilstande, at der er så meget personalemangel, at de indsatte, i høj grad får en mulighed for at styre tingene i fængslerne, siger Peter Skaarup.

Fængselsbetjente
Læs også
Efter overfald og fangeflugt: Skarp kritik af Storstrøm Fængsel
Fængselsbetjente
Læs også
Efter overfald og fangeflugt: Skarp kritik af Storstrøm Fængsel

Han frygter, at personalemanglen kan føre til, at fangerne får lettere ved at flygte fra fængslerne.

- Danmark oplever forholdsvis mange fangeflugter i forhold til andre lande. Det vil være en risiko, hvis der er for lidt personale, at det kan lade sig gøre at flygte fra et fængsel. Så mener jeg for alvor, at retsbevidstheden bliver trådt under fode.

Justitsminister må forholde sig til de nye oplysninger

Det er langt fra første gang, at personalet og tillidsrepræsentanten fra Storstrøm Fængsel har forsøgt at råbe politikerne op.

De manglende fængselsbetjente bliver i høj grad dækket ind af overarbejde, og sådan har det været i over to år. Personalet er ifølge tillidsmanden nu så nedslidt, at de stort set ikke kan mere.

quote Vi føler os dybest set efterladt, overset og ignoreret

Mads Holgersen, tillidsrepræsentant 

- På Storstrøm Fængsel har personalet gjort alt, hvad de kunne for at prøve at skubbe det her fængsel op i gear, og vi føler os dybest set efterladt, overset og ignoreret, siger Mads Holgersen, der er tillidsrepræsentant for fængselsbetjentene på Storstrøm Fængsel, til TV2 ØST.

faengselsbetjent1.jpg
Læs også
Mangel på personale i Storstrøm Fængsel:
Medarbejdere sender nødråb til Christiansborg
faengselsbetjent1.jpg
Læs også
Mangel på personale i Storstrøm Fængsel:
Medarbejdere sender nødråb til Christiansborg

- Jeg synes ikke, vi kan leve med, at der ikke bliver lyttet til de ansatte, som jo i høj grad ved, hvordan det er i et fængsel, og hvor skoen trykker. Derfor vil vi bede justitsministeren om at forholde sig til de her nye oplysninger, som det er for mig i hvertfald, at man ikke kan få tingene til at hænge sammen med personale, siger Peter Skaarup.

faengselsbetjent1.jpg
Læs også
Fængselsbetjente har dobbelt så højt sygefravær som andre statsansatte
faengselsbetjent1.jpg
Læs også
Fængselsbetjente har dobbelt så højt sygefravær som andre statsansatte

- Vi kan jo ikke have en situation, hvor samfundet investerer rigtig mange penge i et nyt fængsel, og der ikke er personale nok. Det dur simpelthen ikke.

Ingen medlidenhed med de indsatte

Fængselsbetjentene er så pressede, at resocialiseringen af de indsatte halter. I september i år kom det frem, at Kriminalforsorgen dumper på egne mål om resocialisering. 

Fra 2015-2018 har Kriminalforsorgen sat sig selv 13 delmål om resocialiserende fokuspunkter, og heraf er otte ikke opfyldt. 

quote Jeg må indrømme, at jeg ikke har så meget medlidenhed med de indsatte

Peter Skaarup (DF), medlem af retsudvalget

Lige nu undergraves hele tankegangen om resocialisering, som vores fængselssystem er bygget op omkring, når man er tvunget til at låse fanger inde hele døgnet. Hvad tænker du om det?

- Jeg må indrømme, at jeg ikke har så meget medlidenhed med de indsatte. Et fængselsforhold handler for mig først og fremmest om, at der skal foregå en straf i forhold til de forbrydelser, de kriminelle har begået, og det handler om at sidde i fængsel et sted, hvor døren er låst, og hvor man ikke kan flygte fra, men hvor man skal være til, man forhåbentlig kommer på bedre tanker, siger Peter Skaarup.

Udenlandske kriminelle skal sendes hjem

Imens Kriminalforsorgen og ansvarlige politikere på den lange bane forsøger at rekruttere fleres fængselsbetjente, har tillidsrepræsentanten et forslag til en løsning på den korte bane:

- Den eneste løsning, vi ser lige nu det er, at man i Jylland egentlig har personale nok, så må man lukke en bygning i Storstrøm Fængsel og flytte de indsatte til Jylland, hvor man egentlig har personale nok.

Storstrøm Fængsel
Læs også
Hårde indsatte sender fængselsbetjente syge hjem
Storstrøm Fængsel
Læs også
Hårde indsatte sender fængselsbetjente syge hjem

Men det er ikke et forslag, som Peter Skaarup umiddelbart går ind for:

- Det er svært for mig at forholde mig til. Jeg har det udgangspunkt, at der ikke skal lukkes nogle fængselspladser, men at vi skal sørge for, at dem der, skal være i fængsel, er i fængsel, siger Peter Skaarup. 

- Jeg vil egentlig hellere gå en anden vej og sikre, at nogle af de udenlandske kriminelle, der opholder sig i vores fængsler, bliver sendt hjem til afsoning, så de danske kriminelle kan få deres velfortjente straf, fordi de har begået kriminalitet.

Se TV2 ØST's insdlag fra fredag den 13. december, hvor vi fortæller om den voldsomme personalemangel:

     

Nyhedsoverblik