S-borgmester går imod partiet - vil holde fast i Store Bededag

S-borgmester Simon Hansen frygter, at foreninger kan blive ramt, hvis Store Bededag afskaffes.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Først lød forklaringen fra den nye SVM-regering, at Store Bededag skulle afskaffes for at skaffe penge til den opgradering af Forsvaret, vi for længe siden har lovet vores NATO-allierede.

Torsdag forklarede beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) dog, at pengene også skal være med til at hjælpe klimaet, psykiatrien, børn og ældre.

Uanset intentionen er planen dog dårlig. Sådan lyder meldingen fra flere stemmer i Socialdemokratiets eget bagland ifølge TV 2 - og en af dem tilhører Simon Hansen, socialdemokratisk borgmester i Guldborgsund Kommune.

20170516-120146-4-5793x3867ma
Læs også
Vil afskaffe helligdag - kan få store konsekvenser for Dølle
20170516-120146-4-5793x3867ma
Læs også
Vil afskaffe helligdag - kan få store konsekvenser for Dølle

Han mener nemlig ikke, at der tages hensyn til de mange foreninger, som afholder stævner, eller som er afhængige af at tjene penge på markeder og lignende på netop Store Bededag og i dagene omkring.

- Jeg forstår jo godt, at der skal bruges flere penge til vores forsvar, vores psykiatri og rigtig mange andre ting, siger han til TV2 ØST og fortsætter:

- Men hvis man afskærer vores foreninger fra at lave et stykke frivilligt arbejde for deres medlemmer, har vi færre, der kommer ud og er aktive i et fællesskab. Det er heller ikke godt for danskerens mentale sundhed, lyder det fra Simon Hansen.

Lokalt marked frygter for fremtiden

Her i landsdelen kan især Døllefjelde-Musse Marked blive hårdt ramt, hvis Store Bededag afskaffes.

Det kendte kræmmermarked afholdes hvert år i bededagsferien fra torsdag til søndag og tiltrækker mere end 100.000 mennesker til det østlige Lolland. 

Markedet er især kendt for den velbesøgte Damefrokost.
Markedet er især kendt for den velbesøgte Damefrokost. Foto: Phillippa Maigaard - TV2 ØST

Overskuddet fra det store marked bliver givet til den lokale Døllefjelde Musse Idrætsforening og til en lang række andre almennyttige formål i lokalområdet.

Ifølge formanden for kræmmermarkedet kan det derfor få store økonomiske konsekvenser, hvis gæsterne ikke har ferie om fredagen. Det vil betyde færre gæster og færre frivillige, vurderer markedets formand, Per Hansen.

Pengene vil mangle

Udgifterne til markedet vil dog langt hen ad vejen være lige så høje, og derfor er det ikke sikkert, at markedet kan løbe økonomisk rundt, hvis færre kommer forbi om fredagen, eller hvis markedet må afkortes med en dag.

- Den største bekymring er jo, om vi kan oprette et marked, der er rentabelt. Det har konsekvenser for os, men det har også konsekvenser for hele lokalområdets foreningsliv, hvis vi ikke kan det, siger Per Hansen, formand for Døllefjelde-Musse Marked.

Per Hansen, formand for Døllefjelde-Musse Marked, er bekymret for, om markedet kan blive rentabelt, hvis Store Bededag forsvinder.
Per Hansen, formand for Døllefjelde-Musse Marked, er bekymret for, om markedet kan blive rentabelt, hvis Store Bededag forsvinder. Foto: Trine Ølgaard Muf - TV2 ØST

Flere vil nemlig ganske enkelt mangle penge, understreger formanden.

- I år er det 1,1 millioner kroner, de kommer til at stå og mangle. Samtidig er der mange foreninger, der er hyret ind til at hjælpe med opgaver på markedet, som de tjener penge på.

Damefrokost 2021
Læs også
Stor interesse for damefrokost - få billetter tilbage
Damefrokost 2021
Læs også
Stor interesse for damefrokost - få billetter tilbage

Per Hansen understreger, at markedet ikke bare kan flyttes til et andet tidspunkt.

- På de tidspunkter er der jo andre arrangementer, så der er både tivoliet og kræmmerne jo ude på andre markeder i Danmark, forklarer Per Hansen.

Markedet har været afholdt siden 1980 og er især kendt for den vilde Damefrokost, hvor sparsomt påklædte mænd serverer for hundredevis af hujende kvinder.


Nyhedsoverblik