En kvinde og hendes to børn var i reel fare på grund af en fejl Guldborgsund Kommune. Det vurderede Datatilsynet allerede tilbage i december 2020.
Men nu har også Retten i Nykøbing Falster truffet afgørelse: Guldborgsund Kommune måtte ikke sende personlige oplysninger til mand med polititilhold. Heller ikke selvom der var tale om en fejl.
Dommen betyder, at Guldborgsund Kommune skal betale 50.000 kroner for brud på databeskyttelsesloven.
Kommunen havde erkendt sig skyldig i at have undladt at anmelde databruddet til Datatilsynet, men den erkendte sig kun delvis skyldig i det andet forhold, som gik på ikke at have underrettet moren korrekt.
Retten i Nykøbing Falster er dog ikke enig. Dommeren fastslår i dommen, at Guldborgsund Kommune burde have indset, at der var høj risiko for skadevirkninger over for kvinden og hendes børn som følge af databruddet. Samtidig kunne de foranstaltninger, som kommunen satte i gang ikke afbøde dette.
Dejligt med anerkendelse
Samtidig informerede kommunen uklart om databruddet til kvinden. Underretningen foregik telefonisk, og det var ikke en medarbejder med fuld viden om det skete, der ringede. Der blev samtidig ikke givet navn og telefonnummer til en kontaktperson, der kunne give yderligere informationer, skriver Retten i Nykøbing Falster blandt andet i begrundelsen for at erklære kommunen for skyldig.
- Jeg synes, at det er rigtig dejligt, at de bliver dømt. Så bliver det anerkendt, siger Malene - kvinden, som datalækket ramte.
- Kommunen har både prøvet at forhandle om bødestørrelsen, og i retten forsøgt at få det til kun at være en kritik. Så for mig er det en anerkendelse, når retten siger, at det, jeg har oplevet som forfærdeligt, faktisk var det, siger hun.
Malene hedder noget andet i virkeligheden, hendes navn er redaktionen bekendt.
Guldborgsund Kommune har besluttet, at de ikke vil anke dommen.
- Det var en fejl, der blev begået for fire år siden. Det, vi er mest glade for nu, er sådan set, at vi nu kan sætte punktum for det. Dels for kommunens skyld, men også for kvindens skyld. Det må have været ubehageligt at været det her igennem. Vi håber det bedste for hende, siger Søren Bunde, der er kommunaldirektør i Guldborgsund Kommune.
Flygtede fra voldelig far
Sagen startede tilbage i sommeren 2018. Malene er mor til to, og flere år forinden var de flygtet fra børnenes voldelige far. Faderen havde fået et polititilhold mod at opsøge den lille familie, og han havde endda mistet den såkaldte orienteringsret, som biologiske forældre uden forældremyndighed ellers ofte har.
Da Malenes datter en dag skulle skifte ny daginstitution, kom Guldborgsund Kommune til at sende et brev til pigens far. Et brev der indeholdt blandt andet navn på pigen, hendes CPR-nummer, samt adresse på den nye daginstitution.
Lækket havde alvorlige konsekvenser for Malene og hendes børn. De måtte straks forlade hjemmet, så de var sikre på ikke at blive fundet. I flere uger boede de hos venner og bekendte, da Guldborgsund Kommunes tilbud om genhusning var for småt.
VIDEO: Malene er på flugt med sine to børn. Hun er gået under jorden og har nyt navn og hemmelig adresse. Men ved en fejl kom kommunen til at sende fortrolige oplysninger om familien til faren til hendes børn, som har polititilhold.
Opdagede fejlen sent
Når der sker databrud af denne karakter, skal lækket indberettes til Datatilsynet så hurtigt som muligt og senest inden 72 timer. I retten kom det frem, at Guldborgsund Kommune først opdagede fejlen, næsten en måned efter det var sket. Den 22. juni 2018 sendte de brevet, men det var først den 17. juli, at de ansatte i kommunen blev opmærksomme på, at de havde lækket personlige data til en mand, der ikke skulle have haft dem.
- Det var en menneskelig fejl. Man overså, at der var navne- og adressebeskyttelse. Vi prøver fremadrettet, så vidt muligt, at det ikke sker igen, lød det fra Guldborgsund Kommunes repræsentant i retten.
Årsagen til, at Guldborgsund Kommune blev opmærksomme på fejlen var, at faderen med polititilholdet ringede ned til datterens nye daginstitution. Her gik det op for daginstitutionslederen - og efterfølgende kommunen, at noget var gået galt.
Kommune var bekymrede for familiens sikkerhed
Malene fik et opkald fra kommunen dagen efter, den 18. Juli 2018. Ifølge Malene kunne dog ikke få oplyst præcist hvilket brev, faderen havde fået tilsendt. Hun vidste blot, at han nu havde personlige oplysninger på hendes datter. Det andet forhold i tiltalen lød på, at Malene ikke var blevet underrettet korrekt om databruddet. Repræsentanten fra Guldborgsund Kommune forklarede i Retten, at kommunen mente at have gjort, hvad de kunne:
- Vi underrettede ikke i formel forstand, men vi prøvede at hjælpe hende bagefter, lød forklaringen.
Ifølge Guldborgsund Kommunes forsvarer, var Guldborgsund Kommune mere fokuseret på kvindens og børnenes sikkerhed, end de var på at melde selve databruddet, og at det var derfor, formalia var blevet omgået. Spørger man Malene, er historien en anden. I retten forklarede hun:
- Kommunen sagde ordret, "det er dit problem."
I retten spurgte anklageren kommunens repræsentant, hvorfor der gik tre dage fra telefonopkaldet, før Malene og hendes to børn blev tilbudt genhusning. Det kunne repræsentanten ikke svare på. Efter flere uger satte kommunen et alarmsystem op i Malenes hjem, et system de efter et par måneder ikke længere ville betale for.
Ville undersøge søns tilstand efter datalæk
I retten kom det frem, at Malenes søn var så påvirket af truslen om, at hans far måske fandt dem, og at han havde fået det værre i dagligdagen. Dét reagerede Guldborgsund Kommune på ved tilbage i efteråret 2018 at ville iværksætte en såkaldt børnefaglig undersøgelse - også kaldet en paragraf 50-undersøgelse.
Ifølge Ankestyrelsen bruger kommunerne en børnefaglig undersøgelse til at vurdere, om et barn trænger til særlig støtte. Dog kan det ifølge Ankestyrelsen også lede til "at få afklaret barnets eller den unges forhold nærmere evt. med henblik på en anbringelse uden for hjemmet."
- Kommunen sagde, de skulle lave en børnefaglig undersøgelse, fordi jeg havde angst. Undersøgelsen handlede om mig og ikke om databruddet. Min søn blev bange på grund af, at vi igen skulle flygte fra hans far, forklarede Malene i retten.
Malenes bistandsadvokat spurgte i retten repræsentanten fra kommunen, hvad der havde været hensigten med at ville iværksætte den børnefaglige undersøge. Dét kunne repræsentanten heller ikke svare på. Undersøgelsen blev efterfølgende frafaldet fra Kommunens side, og der blev aldrig gjort mere ud af det.
Får ikke erstatning
Selvom der var rejst krav om erstatning fra kommunen til Malene og hendes børn, så fastslog retten dog, at det ikke skal ske.
Selvom der ifølge retten ikke er tvivl om, at datalækket har fremkaldt frygt hos Malene og børnene, så var frygten for, at hun blev kontaktet af børnenes far ubegrundet. Og da der samtidig ikke er sket et tab af ære, så er der ikke grund til at udbetale erstatning, fastslår dommen.
- Det er jeg ærgerlig over. Men det vigtigste for mig, at jeg ville ikke finde mig i, at man bare gør det, og så bagefter lukker øjnene. Det var også derfor jeg i første omgang meldte det, siger hun.
Hun føler sig slået tilbage af sagen.
- Vi var så skærmede, som vi kunne blive med tilhold, fjernelse af orienteringsret, nye navne, navnebeskyttelse og alle de her ting. Men nu er jeg blottet igen, siger hun.