Tirsdag aften ændrede sig på et splitsekund for Nikolaj Dennis Larsen, der bor i Jernbanegade i Nykøbing Falster. Han var hjemme i sin lejlighed, da hans genbo pludselig råbte, at en hvid varevogn kørte med høj fart gennem Jernbanegade i Nykøbing Falster.
- Han kommer farende ud og siger, at der er en vanvidsbilist, som har ramt mennesker, siger Nikolaj Dennis Larsen.
Jeg løber ned af vores opgang og kommer ned i gågaden, hvor der bare er totalt kaos, og der ligger borde og stole.
Nikolaj Dennis Larsen, der har en fortid i beredskabet og har arbejdet på akutafdeling, skyndte sig ned i gågaden for at se, om han kunne hjælpe.
- Jeg løber ned af vores opgang og kommer ned i gågaden, hvor der bare er totalt kaos, og der ligger borde og stole fra den café (Panino), fordi han har været der en gang inden, jeg kommer derned, siger han.
- Det eneste, jeg kan høre, er et barn, der skriger fuldstændig, som om at det er et barn, der er blevet ramt, og jeg vil skyde på, at der løber fem til ti mennesker rundt, siger han.
min konklusion er, at hernede kan jeg ikke stå inde for min sikkerhed. Jeg vælger at gå tilbage i lejligheden, og så følger jeg så med oppe fra min terrassedør.
Det viser sig senere, at det ikke er et barn, der er blevet ramt, men at det en 30-årig mand, der er blevet påkørt. Han bliver kørt på sygehuset og er uden for livsfare, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse onsdag morgen.
Gemmer sig bag træ
Inden Nikolaj Dennis Larsen når hen til caféen Panino, hvor borde og stole ligger hulter til bulter efter at have været påkørt af den hvide varevogn én gang, kommer bilen kørende ned af gågaden for anden gang. Nikolaj Dennis Larsen gemmer sig bag et træ ved H&M for ikke at blive ramt.
- Jeg tænker både terror og alt muligt. Min konklusion er, at hernede kan jeg ikke stå inde for min sikkerhed. Jeg vælger at gå tilbage i lejligheden, og så følger jeg så med oppe fra min terrassedør, hvor det jo først er dér, at jeg finder ud af, at det er den her unge mand på 30 år, der er blevet ramt af bilen, siger han.
Fra terrassedøren ser Nikolaj Dennis Larsen at varevognen kører gennem gågaden for tredje gang, og at personer som konsekvens heraf må springe for at undgå at blive ramt.
- Det er jo voldsomt, fordi det jo kun er noget, man tænker, at man ser i fjernsynet. Det jo noget man har hørt nogle gange, hvor nogle er kørt ind i et marked. Så det pludselig at opleve det her, det er lidt uvirkeligt, vil jeg sige, siger Nikolaj Dennis Larsen.