Det skriver Folketidende.
En 56-årig mand fra Falster blev torsdag den 19. december anholdt og sigtet i den såkaldte Bøtø-sag, hvor en 11-årig pige blev udsat for en livsfarlig voldtægt i Bøtøskoven ved Marielyst i sommeren 1999.
Manden blev fredag i sidste uge fremstillet i grundlovsforhør, hvor retten nedlagde navneforbud.
Det betyder, at det er ulovligt at dele oplysninger, der kan identificere den sigtede.
Alligevel har der ifølge politiet været ophængt sedler i Nykøbing, der viser navn og billede af den sigtede.
Billeder af den sigtede har også floreret på sociale medier.
Politiet er i gang med at efterforske, hvem der står bag de ulovlige delinger. Hvis politiet finder frem til den eller de skyldige, kan vedkommende se frem til en bøde på 15.000 kroner.