Nyhedsoverblik

Skifter parti og flytter til regionen

Endnu en politiker har meldt sin afgang fra Dansk Folkeparti.

Det drejer sig om Cecilie Winther Kristensen, der sidder som 1. suppleant i Borgerrepræsentationen i København.

I et opslag på Facebook skriver Cecilie Winther Kristensen, at hun skifter Dansk Folkeparti ud med Moderaterne. Samtidig afslører hun, at hun flytter til Guldborgsund Kommune, hvor hun vil fortsætte sit politiske arbejde - nu som moderat. 

- Det er vigtigt for mig at understrege, at dette partiskifte udelukkende afspejler, at mine politiske holdninger ikke længere harmonerer med den kurs, Dansk Folkeparti følger. Jeg oplever, at Dansk Folkeparti bevæger sig længere ud på yderfløjen, og det er ikke en retning, jeg ser mig selv gå i, skriver hun.

Cecilie Winther Kristensen danner privat par med René Christensen, der onsdag annoncerede, at han meldte sig ud af Dansk Folkeparti og i stedet blev en del af Moderaterne. Også Jesper Blomberg og Bob Richard Nielsen har meldt sig ud af partiet.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.