Manden blev onsdag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing Falster.
Den 51-årige mand blev anholdt tirsdag klokken 9.53, hvor han udover de receptpligtige piller også er sigtet for have haft 109 gram hash på sin bopæl.
Indsmuglingen blev opdaget ved en kontrol af en bus, der ankom til Danmark med færgen fra Rostock den 28. august, hvor man fandt pillerne skjult i nogle puder.
Retsmødet blev afholdt for lukkede døre, oplyser Christina Skov Hansen, anklagerfuldmægtig hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Hun fortæller, at manden er blevet varetægtsfængslet i fire uger, og nægter sig skyldig.
Der er fristforlængelse den 30. september.