To personer meldes kvæstet efter en trafikulykke ved Eskilstrup på Falster.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
- To personer fra bilen er kommet på sygehuset efter ulykken. Den ene er blevet fløjet til Rigshospitalet i en lægehelikopter i kritisk tilstand, mens den anden er kørt til nærmeste sygehus i en ambulance, siger vagtchef Heidi Grandt Andresen til TV2 ØST.
Der er tale om et solouheld, hvor føreren af en bil listede herredømmet over bilen, og endte i en have. Der er tilsyneladende tale om en sportsvogn uden tag.
Ifølge politiet er der tale om en alvorlig ulykke. De pårørende er dog underrettet, hedder det.