Store fejlvurderinger af ejendomme - John kommer naboerne til undsætning

Flere borgere i Nykøbing Falster har fundet fejl i deres ejendomsskat. Gamle servitutter bliver ikke medregnet i et nyt ejendomsvurderingssystem, og derfor er vurderingen af huset steget på forkerte grundlag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En nabo gjorde John Orland Rasmussen opmærksom på, at naboens ejendom pludselig var blevet vurderet meget højere end tidligere.

Årsagen var, at naboens ejendom var så stor, den kunne deles op i to.

Men der ringede alarmklokkerne for John Orland Rasmussen.

For han kendte til en gammel servitut, der dikterede, at ejendommene på Strandboulevarden ud til Guldborgsund ikke kunne deles op.

Borgerne skal være opmærksomme

Som DR tidligere har afdækket, er servitutten ikke medregnet i Vurderingsstyrelsens nyeste vurdering af ejendomme, fordi et nyt ejendomsvurderingssystem ikke automatisk medregner servitutter. Også selvom det tidligere system gjorde.

- Så man skal selv sige til, hvis man er uenig, og det kræver jo, at man er opmærksom på det. Man ikke bare regner med at myndighederne ved, hvordan tingene hænger sammen, som man gør med så mange andre offentlige afgørelser, siger John Orland Rasmussen.

Læs også
Det her skal du være opmærksom på med de nye ejendomsvurderinger
Læs også
Det her skal du være opmærksom på med de nye ejendomsvurderinger

John Orland Rasmussen, der er pensioneret jurist, hjalp da sin nabo med at finde servitutten og skrive en klage.

Derefter fik naboerne hurtigt medhold i klagen.

- Vurderingsstyrelsen som havde fået den til udtalelse, de kunne godt se, der var noget galt. Der stod jo direkte, at man ikke måtte udstykke grunden, siger John Orland Rasmussen.

Siden har han leveret bistand til flere af sine naboer, der er omfattet af samme servitut.  

John Orland Rasmussen hjælper sine naboer med at få rettet deres ejendomsvurderinger.
John Orland Rasmussen hjælper sine naboer med at få rettet deres ejendomsvurderinger. Foto: Ida Valsted

Borgmester har ikke tiltro til vurderingerne

Borgmester i Guldborgssund Kommune, Simon Hansen (S), er ikke imponeret over det nye system: 

-  Meningen er, at man skulle have et simpelt system, som borgerne kunne forstå, og hvor der var rimelighed i de ejendomsvurderinger, der kommer. Det er ikke tilfældet, må vi bare konstatere, siger borgmesteren.

Læs også
Det her skal du være opmærksom på med de nye ejendomsvurderinger
Læs også
Det her skal du være opmærksom på med de nye ejendomsvurderinger

Han har ikke tiltro til, at de nye vurderinger, der sendes ud til danskerne er rigtige. 

-  Det er rimeligt, at man skal kende sin ejendom, men det er ikke rimeligt at ældgamle servitutter, som man tidligere har brugt i vurderingerne, ikke længere bliver medregnet, siger Simon Hansen (S) og tilføjer:

- Det offentlige lægger alt ansvaret over på borgerne,  og siger: 'Vi kan ikke finde ud af det, så det må I finde ud af', siger Simon Hansen (S). 

25 år gammel fejl

John Orland Rasmussen oplevede allerede for omkring 25 år siden, at kommunen havde lavet en fejlvurdering af hans ejendom, hvor servitutten ikke var medregnet. 

Servitutten til Strandboulevarden ud til Gudborgsund blev lavet som en del af kommunens plan om at lave et rekreativt område for alle borgere, fortæller John Orland Rasmussen. 

- Folk går ture her, børn fodrer mågerne, og der bliver løbet og cyklet, fortæller han.

Derfor besluttede politikerne, at 20 meter af grundene ikke måtte bygges på, og derfor må John Orland Rasmussen kun bygge på halvdelen af sin grund.




Nyhedsoverblik