Sund & Bælt har i de seneste uger skabt røre i andedammene rundt omkring hos sejlklubberne ved Guldborgsund.
Det er nemlig kommet frem, at den statsejede virksomhed arbejder for at lukke broklappen på Frederik IX’s bro, som spænder over sundet, når banen inden længe udvides fra ét til to spor.
Det kan vi sagtens leve med
Mens det er Sund & Bælt, der gennem datterselskabet A/S Femern Landanlæg finansierer udvidelsen af Frederik IX's bro, så er det Banedanmark, som har ansvaret for at opføre broen. Og Banedanmark mener ikke, at der står noget i vejen for at opføre broen - og ej heller at lade den åbne for skibe.
- Det vil være muligt at åbne broen en gang i timen i ti minutter, oplyser Banedanmark til TV2 ØST, som videre skriver:
- Der er tale om en brutto-tid, så i løbet af de ti minutter skal broen gå op, skibene skal sejle igennem, broen skal lukke igen og kørestrømmen tilkobles.
Høringsnotat: Skibstrafik kan afvikles
Banedanmark har tidligere fået analyseret mulighederne for åbning af klapbroen, og selv med den øgede trafik på banen vil det være muligt at kunne åbne broen i op til fem minutter to gange i timen.
- Dermed kan skibstrafikken afvikles, skrev Banedanmark i et høringsnotat til anlægsloven i 2013, før loven blev endeligt vedtaget i Folketinget i 2015.
Artiklen fortsætter under grafikken.
Grafik: Nick Abildgaard.
Direkte adspurgt lader Banedanmark forstå, at analysens pointer står ved magt den dag i dag. Og i samme analyse kan man læse, at Frederik IX's bro er den nyeste klapbro, vi har i Danmark.
- Mekanikken er blevet totalrenoveret for et par år siden, og hovedlejerne udskiftes i 2011. Broen har fortsat en lang levetid, oplyste Banedanmark dengang til folketingspolitikerne.
Sejltrafik har været faldende
Svaret fra Banedanmark vækker glæde hos de lokale sejlklubber.
- Det kan vi sagtens leve med, siger Per Thomsen, koordinator i SIG, der er en sammenslutning af Sejlklubberne i Guldborgsund.
- Det svarer til det antal åbninger, der er på broen i dag. Vi har også sagt, vi er villige til at acceptere et færre antal åbninger, bare broen kan åbne.
Ifølge en opgørelse fra Banedanmark, som Folketidende forleden omtalte, har sejltrafikken i de seneste år været faldende på Guldborgsund. Broen udgør dog fortsat en vigtig passage - helt præcist passerede 1.753 fartøjer i 2019, hvor broklappen gik op i alt 1.018 gange.
Risiko for stabilitet i jernbaneanlæg
Udvidelsen fra et til to spor på Frederik IX's bro er en del af forberedelserne til Femern-forbindelsen mellem Danmark og Tyskland. Ifølge anlægsloven skal broen over Guldborgsund være en klapbro. I sidste uge kunne Sund & Bælt så oplyse, at man nu forsøger at få anlægsloven ændret, så der kan etableres en fast bro.
Artiklen fortsætter under billedet.
I den forbindelse sagde Steen Bruce Corfitsen, projektchef for teknisk afdeling i A/S Femern Landanlæg til TV2 ØST, at en klapbro var en usikkerhed for banens drift.
- Det er vores anbefaling, at der bygges en fast bro. Der er en risiko for stabiliteten i jernbanedriften ved en klapbro, og det ønsker vi en debat med Guldborgsund Kommune om.
Videre har han i en række svar til Guldborgsund Kommune tidligere forklaret, at beslutningen om at gøre broen fast, blandt andet handler om, at der er større risiko for fejl på broen, når den får monteret kørestrøm.
Jeg tror ikke, den nye klapbro til elektriske tog skulle være mindre stabil i drift
Derudover fremhæver han også, at Frederik IX's bro er en del af en international jernbanekorridor, og det er derfor af yderste vigtighed, at jernbanetrafikken ikke forstyrres.
Professor: Klapbro til elektriske tog er ikke mere ustabil
At broen bliver mere driftssikker end i dag, alene fordi den forsynes med ledninger til kørestrøm, er dog ifølge Lars Damkilde, professor i bærende konstruktioner ved Aalborg Universitet, næppe sandsynligt. Ifølge de generelle principper for broer siger han:
- Jeg tror ikke, den nye klapbro til elektriske tog skulle være mindre stabil i drift end den eksisterende bro til ikke-elektriske tog, siger han til TV2 ØST.
På samme måde mener Lars Damkilde heller ikke, at støj skulle være et argument for at sløjfe en klapbro, sådan som Sund & Bælt tidligere har nævnt som en fordel ved en fast bro:
- En stålbro vil give lidt mere støj end en bro i ren beton, men det, tror jeg, man ville kunne isolere sig ud af, hvis det var det, man ville, siger Lars Damkilde.
Han bakker dog Sund & Bælt op i, at man ved at anlægge en fast bro får en løsning, som er mere sikker driftsmæssigt.
- Det vil enhver tid være det sikreste med en fast bro. Der kan ske uheld ved en bro, men der kan i hvert fald ikke ske alle de potentielle uheld ved en fastbro som ved en klapbro, der har bevægelige dele.
En billigere løsning
På samme måde mener Lars Damkilde, at en fast bro også er billigere end en klapbro.
At det teknisk er muligt at bygge broen kunne ingeniørvirksomheden Niras i 2011 præsentere i et projektforslag for byggeriet af klapbroen til elektriske tog over Guldborgsund. Projektforslaget, der blev omtalt i fagbladet Ingeniøren, blev beskrevet således:
- Det har ikke været nemt, men løsningen er blevet simpel som en russisk rumraket – underforstået, at den endelige løsning er meget simpel, lød det i 2011.
Artiklen fortsætter under billedet.
Sund & Bælt forsøger nu at gå i dialog med Guldborgsund Kommune om at gøre broen over farvandet mellem Lolland og Falster fast.
Kommunen har tidligere fremhævet de negative konsekvenser, dette vil have for det lokale sejlermiljø, og det var også et enigt Økonomiudvalg, der tirsdag i sidste uge førte til protokol, at man på tværs af politiske skel enstemmigt ønsker en klapbro, når jernbanebroen ved Nykøbing Falster udvides fra et til to spor.
TV2 ØST har forsøgt at få svar fra Sund & Bælt på, hvad der konkret har ændret sig, siden Banedanmark fik lavet analysen af mulighederne for åbning af klapbroen. Til det svarer Sund & Bælt i et skriftligt svar:
- Vi tager vores ansvar for sikkerhed og kvalitet på den nye bro meget alvorligt, og derfor benytter vi nu også muligheden for at undersøge en alternativ løsning for at sikre, at den løsning der vælges, er den bedste på både lang og kort sigt. Dette sker i fortsat dialog med Guldborgsund Kommune, skriver Sund & Bælt.