Udenlandsk tyvebande anholdt ved færgehavn med bilerne fyldt af stjålne sager

Seks udenlandske mænd forsøgte at smugle stjålet værktøj ud af landet, men tyvebanden blev anholdt ved færgelejet i Gedser.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Den gik ikke.

Seks mænd fra Rumænien blev lørdag aften anholdt ved færgelejet i Gedser, før de nåede at køre om bord på færgen til Tyskland.

quote Vi har flere gange set omrejsende kriminelle grupper lave denne form for kriminalitet

Anton Havegård, leder af Udlændingekontrolafdeling Øst hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Bilerne, som mændene kørte i, var fyldt med værktøj, som politiet mistænker dem for at have stjålet her i landet. I alt vurderer politiet, at de anholdte havde stjålet værktøj for cirka 100.000 kroner.

- Vi har flere gange set omrejsende kriminelle grupper lave denne form for kriminalitet, hvor de eksempelvis laver tyveri fra byggepladser for derefter at forsøge at fragte tyvekosterne ud af landet. Dette skete for eksempel senest i onsdags, hvor der ved landegrænsen i Sønderjylland blev foretaget anholdelser i en lignende sag.

Coronatest grænse
Læs også
Nu kan udlændinge og turister også blive coronatestet ved grænsen
Coronatest grænse
Læs også
Nu kan udlændinge og turister også blive coronatestet ved grænsen

- Vi er derfor meget tilfredse med anholdelserne i går, som er vigtige i forhold til at forhindre de omrejsende kriminelle grupper med deres foretagende og gøre deres aktiviteter mere risikofyldte, udtaler vicepolitiinspektør Anton Havegård, der er leder af Udlændingekontrolafdeling Øst hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, i en pressemeddelelse.

De anholdte blev fremstillet søndag ved grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing Falster. Her blev de alle varetægtsfængslet frem til den 4. august. Alle seks kærede fængslingen.

Udlændingekontrolafdeling Øst er en specialenhed, der består af operativt personale, efterforskere og analytikere.

Kontrolafdelingen er placeret i Rødbyhavn, hvorfra afdelingen bekæmper grænseoverskridende kriminalitet i grænseregionen såsom narkosmugling og omrejsende kriminelle grupper.

Opdateret
Clock12. jul 2020, kl. 16:57
Artiklen er opdateret med, at de seks anholdte er varetægtsfængslet.

 


Nyhedsoverblik