En nært forestående retssag - rejst af Det Falsterske Digelag mod Miljø- og Fødevareklagenævnet samt Guldborgsund Kommune – er midlertidigt suspenderet. Det fortæller formand for Det Falsterske Digelag, Søren Bjerregaard.
Det er fordi, vi mener, der er grundlag for at indgå et forlig
- Det er fordi, vi mener, der er grundlag for at indgå et forlig, uddyber han.
Stridighederne mellem digelaget og myndighederne handler om, hvorvidt det skal være tilladt at færdes på det falsterske dige, der strækker sig 17,5 kilometer langs Marielyst Strand fra Ulslev i nord til Gedesby i syd på Falster.
Det Falsterske Digelag ejer diget og står for vedligeholdelsen af det. Digelaget mener ikke, at det skal være tilladt at færdes på diget – for eksempel på cykel. Men det ønsker Guldborgsund Kommune, og sidste år afgjorde Miljø- og Fødevareklagenævnet, at cykling på diget ikke vil medføre særlige problemer, som de skriver i afgørelsen. Det er den afgørelse, digelaget har villet klage over i retten.
- Diget kan ikke tåle cykling. Sådan er det. Der skal laves noget nyt, siger Søren Bjerregaard.
Artiklen fortsætter under billedet.
Afgørende årsmøde
Søndag 11. oktober var forsamlingshuset i Idestrup fyldt til corona-bristepunktet. Op mod 500 personer – det maksimalt tilladte med de nuværende restriktioner – var mødt op til årsmøde i digelaget. Langt flere end det sædvanlige fremmøde. Stemningen var overvejende kritisk over for bestyrelsen og retssagen mod kommunen og klagenævnet.
Jeg sad til mødet og blev lidt harm over, at vi bruger både digelagets penge og fra kommunens side skattepenge på at bekæmpe hinanden
- Vi lytter til medlemmerne, og der var et klart flertal blandt dem, der ønsker øget færdsel på diget, lyder det fra digelagets formand.
Til mødet var blandt andre Guldborgsund Kommunes borgmester, John Brædder (Guldborgsundlisten), da han har et sommerhus bag diget. Digets omkringliggende jordejere betaler en særlig skat til digelaget, som bruges til vedligeholdelse.
Artiklen fortsætter under billedet.
På baggrund af mødet rakte borgmesteren hånden frem til Søren Bjerregaard.
- Jeg sad til mødet og blev lidt harm over, at vi bruger både digelagets penge og fra kommunens side skattepenge på at bekæmpe hinanden. Så jeg synes, der var lidt momentum til at foreslå at pause retssagen og se på, hvad vi kan blive enige om, fortæller John Brædder, der øjnede en lang kamp i retssystemet med mulighed for at anke til landsretten for taberen.
Derfor holdt digelagets formand og Guldborgsund Kommunes borgmester et møde torsdag, hvor de blev enige om at lægge retssagen på is for at finde fælles fodslag.
Der skal penge på bordet
Allerede i næste uge skal kommunen og digelaget igen holde et møde, hvor de mere konkret skal prøve at komme hinanden nærmere.
- Der skal selvfølgelig investeres en masse penge. Og nu drejer det sig om, hvor meget det er, og hvor meget han (John Brædder, red.) kan stå inde for. Indtil nu har de ikke lovet noget særligt, siger Søren Bjerregaard, formand for Det Falsterske Digelag.
Kommunen er blandt andet interesseret i at gøre diget attraktivt for færdende turister. Borgmesteren er optimistisk forud for de afgørende forhandlinger.
Hvis ikke vi kan finde et forlig, så fortsætter vi jo retssagen
- Digelagets opgave er sådan set at sikre, at diget kan holde, og det gør de rigtigt godt. Og vi er meget interesseret i, at der bliver mulighed for at cykle på det. Og så siger jeg vel også dermed mellem linjerne, at så skal Guldborgsund Kommune sammen med andre gode kræfter – statslige puljer eller lignende - være med til at betale en del af den regning, der er forbundet med det, siger John Brædder (Guldborgsundlisten), der ikke på nuværende tidspunkt kan komme et beløb nærmere.
Artiklen fortsætter under billedet.
Selvom retssagen for nuværende er henlagt, så er der ikke langt til, at det igen bliver aktuelt, fortæller Søren Bjerregaard.
- Hvis ikke vi kan finde et forlig, så fortsætter vi jo retssagen. Det handler om digets sikkerhed, siger digelagets formand.
Digerne på Falster blev til efter en voldsom stormflod i 1872. Her blev Lolland også ramt og 80 personer omkom i vandmasserne, ligesom et ukendt antal dyr druknede. Efter katastrofen blev 600 mand hyret til at bygge digerne, der stod færdige i 1875. Siden har jordejerne i området bidraget til digerne via en særlig skat, der går til digelaget.