Anmeldelsen indløb klokken 01.45, og kort efter var en hundepatrulje fremme ved huset i Nykøbing Falster, hvor der rigtig nok var tale om ubudne gæster.
Det oplyser vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Nicolai Lynge.
- Da de kommer frem, løber der tre personer ud af havedøren til huset. Indledningsvist bliver to af personerne afholdt, og så lidt senere på natten bliver den tredje person også anholdt, fortæller vagtchefen.
Der er tale om tre unge mænd - en 20-årig og to under 18 år.
Ved anholdelsen gør politiet desuden et fund, som bekræfter deres teori om indbrud.
- Der bliver fundet en taske, hvori der er noget spiritus, en tablet og nogle smykker, som de har stjålet indefra huset, siger Nicolai Lynge.