Byrådet i Guldborgsund Kommune har besluttet at lukke Guldborgsund Zoo & Botanisk Have.
Men sådan bliver det ikke, hvis det står til Camilla Husted Steinfurth, der arbejder som zoolog i den zoologiske have i Nykøbing Falster.
Camilla Husted Steinfurth ser nemlig et kæmpe potentiale i Guldborgsund Zoo, og nu er hun gået til kamp for at redde den.
Det skriver Lolland-Falsters Folketidende.
På Facebook har Camilla Husted Steinfurth oprettet et længere opslag med overskriften Hjælp! Investér i zoo med stort potentiale” hvor hun blandt andet skriver, at hun har store ambitioner om at få Guldborgsund Zoo på Danmarkskortet og få den optaget i blandt andet Daza, som er en sammenslutning af danske zoologiske haver og akvarier.