12-årig overfaldet - politiet søger vidner

En 12-årig dreng blev mandag udsat for et groft overfald, da han skulle købe en puffbar i Mørkøv. Politiet søger nu vidner i sagen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mandag klokken 17.58 modtog Midt- og Vestsjællands Politi en anmeldelse fra en 12-årig dreng, der var blevet overfaldet af en gruppe unge mænd.

Ifølge drengen blev han overfaldet af de unge mænd på et grønt areal bag Ringstedvej i Mørkøv ved Holbæk, da han havde aftalt at mødes med en fyr, som skulle sælge ham en puffbar. Puffbars er engangs-e-cigaretter, der er ulovlige at sælge i Danmark.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport.

Men i stedet mødte tre unge op og overfaldt den 12-årige med spark og slag. Herefter tog de også hans bæltetaske, et mobilcover, en togbillet og 100 kroner.

Læs også
Flere anholdt efter masseslagsmål
Læs også
Flere anholdt efter masseslagsmål

Politiet afhørte den 12-årige derhjemme og oplyser, at de arbejder ud fra motivet om, at den 12-årige og en eller flere af de unge kender hinanden.

De tre unge mænd beskrives således:

Ung mand 1

16-18 år, 190 cm. Kropsbygning: Kraftig. Hudfarve: Hvid. Talte: Dansk. Iført: T-shirt og shorts. Medbragte: PGO Hot, sort, knallert.

Ung mand 2

16-18 år, 180 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Hvid, Talte: Dansk, Iført: T-shirt og arbejdsbukser.

Ung mand 3

16-18 år, 180 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Hvid, Talte: Dansk, Iført: T-shirt og arbejdsbukser.

Politiet søger vidner til overfaldet, som skete lige bag Dagli'Brugsen i Mørkøv. 

Borgere, som har set enten overfaldet eller de tre beskrevne mænd, bedes kontakte politiet på 114.



Nyhedsoverblik