Nyhedsoverblik

15-årig kørte rundt i bil

Natten til søndag stoppede Midt- og Vestsjællands Politi en 15-årig dreng, der kørte rundt i en personbil i Holbæk.

Det fortæller vagtchef Lasse Jensen.

- Klokken 03.11 stoppede vi køretøjet på Valdemar Sejrsvej ved McDonald’s, fortæller han.

Den 15-årige blev sigtet for at køre bil uden førerret, og han fik også taget en blodprøve, da der er mistanke om, at han kørte under påvirkning af euforiserende stoffer. Derudover er han også blevet sigtet for at overtræde knivloven.

Både kommunale myndigheder og forældre er blevet kontaktet i sagen.