I fredags sagde Marie Møllenborg for alvor stop.
Hun sagde sit job som sygeplejerske på en af de medicinske afdelinger på Holbæk Sygehus op, fordi hun måtte løbe alt for stærkt og give køb på store dele af sin faglighed for at nå det hele.
Sygehuset har nemlig siden efteråret 2016 kæmpet med massiv overbelægning og mangel på personale. Og nu blev det altså for meget for Marie Møllenborg.
Nu går vi også i stykker, fordi vi ikke kan løbe hurtigere, og vi ikke kan prioritere mere ind til benet, end vi gør
- Det er en situation, der er opstået over mange år i sundhedssystemet, hvor vi har sparet og sparet, og vi løber stærkere og stærkere. Men det overskud til engang imellem at løbe lidt ekstra stærkt, det er forsvundet. Vi er nu så presset, også menneskeligt, at nu knækker elastikkerne for os, fortæller hun til TV ØST.
- Nu går vi også i stykker, fordi vi ikke kan løbe hurtigere, og vi ikke kan prioritere mere ind til benet, end vi gør.
Ingen tid til nærvær
Marie Møllenborg arbejdede på en afdeling for patienter, der har haft en blodprop i hjernen eller en hjerneblødning. Og den travle hverdag kom blandt andet til udtryk ved, at der nogle gange ikke var tid til at måle blodtryk og give medicin til tiden.
- En anden ting er også, at vores patienter er blevet ramt meget pludseligt af deres sygdom. De er i en livskrise, og de har brug for nærværet i forhold til at samle sig som menneske igen. Det nærvær har jeg ikke tid til at give dem. Og jeg har ikke tid til at forsøge at forstå de patienter, der har problemer med at tale, og så risikerer vi at overse symptomer som smerter eller behov for væske, siger sygeplejersken.
- Nogle gange går det så vidt, at det først er, når blodprøverne er skæve, eller infektionen er opstået, vi kan reagere. Og der føler jeg, at jeg kunne have gjort en indsats, hvis jeg havde haft bedre tid.
Bange for at prioritere forkert
Situationen på Holbæk Sygehus er så grel, at Dansk Sygeplejeråd har indberettet den medicinske afdeling til Styrelsen for Patientsikkerhed, fordi de simpelthen mener, at sygehuset har så mange patienter og så lidt personale, at patienternes sikkerhed er truet – noget som vicedirektør Knut Borch-Johnsen ikke er enig i.
- Det er rigtigt, at der er mere at lave, og at personalet er hårdere belastet, end de er vant til normalt. Men som i enhver anden situation med overbelægning på sygehuse, så ved vi, at det er noget, der sker i perioder. Og her ved vi på afdelingerne, hvilke instrukser, der skal ud, så man prioriterer opgaverne på en måde, så alt det, der truer patientsikkerheden, er det, der først bliver udført, siger han.
Jeg har stået i nogle situationer, hvor jeg bare håbede, at min faglighed havde fået mig til at prioritere rigtigt, men samtidig en spirende frygt for, at jeg kunne have taget fejl.
Men netop det med prioriteringerne er en af årsagerne til, at Marie Møllenborg nogle gange er gået hjem med en gnavende fornemmelse i maven.
- Jeg har stået i nogle situationer, hvor jeg bare håbede, at min faglighed havde fået mig til at prioritere rigtigt, men samtidig havde en spirende frygt for, at jeg kunne have taget fejl. Det har fyldt rigtig meget, og det har fået mig til at råbe højt om det her til for eksempel regionen. Men det har også gjort, at jeg flere gange er gået hjem og har været rigtig ked af det, siger hun.
Fungerer mest som rygstøtte
Nu er hendes tidligere kollegaer så blevet udstyret med en ansvarsfralæggelseserklæring, som de kan sende til ledelsen, hvis de for eksempel en dag er ekstremt underbemandet. Den skal blandt andet være med til at beskytte dem, hvis underbemandingen fører til fejl, som ender i klagesager.
Men Marie Møllenborg ser det ikke som en mulighed for sygeplejerskerne til at fraskrive sig ansvaret for patienterne ve og vel.
- Mine kollegaer går på arbejde og yder deres maksimale og tager et kæmpe ansvar. Jeg ser nærmere den her erklæring som en mulighed for at få rygstøtte, hvis man prioriterer forkert eller overser en lille detalje, der viser sig at være fatal, siger sygeplejersken.
- Det er sådan, man ikke står alene. For det er nok den følelse, jeg nogen gange har stået med.
Men selvom hun er utilfreds med situationen på Holbæk Sygehus, så er det også hårdt at gå sin vej.
- Det er en hjertesag, så det gør ondt at sige farvel. Vores patienter og mine kollegaer har brug for et løft og en garanti for, at vi skal være flere mennesker i vagt for at gøre det ordentligt. Så patienterne også kommer hele igennem det her.