Et mylder af kandidater til regionsråds- og kommunalvalget den 16. november har i dag frekventeret navnlig de store handelsgader i købstæderne og andre lokaliteter, hvor vælgernes blikke i de kommende uger forventes at kunne fanges.
Strabadserne med at hænge plakaterne op sker i håbet om at vinde stemmer.
Men Belinda Jurlander (R), kandidat til kommunalbestyrelsen i Holbæk Kommune, har som en af de få valgt at gå en anden vej. Hun har trods sit kandidatur droppet valgplakaterne.
Jeg synes, det er et forbrug, vi godt kan undvære
- Jeg synes, det er et forbrug, vi godt kan undvære, siger hun.
Kollegerne har advaret hende om, at det vil koste hende chancen for at blive valgt.
- Men jeg har ikke kunnet finde den evidens, der bakker den påstand op, siger Belinda Jurlander og tilføjer:
- Så jeg håber, jeg kan modbevise den påstand ved at være den første, der fravælger det helt og måske være med til at sætte en norm for, hvordan vi gør det.
Plakater af kanalplast
Ifølge Belinda Jurlander fortæller et billede og et navn på en plakat intet om den politik, hun står for. Blandt andet derfor ser hun heller ikke grund til at hænge dem op.
- Det er ikke det grundlag, man skal vælge sin kandidat på, siger hun og fremhæver samtidig miljøproblemet ved de mange tusinde plakater.
- Der hænger stadig plastikstrips i lygtepælene fra sidste valg.
Belinda Jurlander fremhæver samtidig, at valgplakaten er fra en tid før både internet og tv, som i dag har gjort profileringen af politikernes kandidatur langt nemmere.
Hendes synspunkt vinder dog ringe gehør blandt de øvrige kandidater til kommunalbestyrelsen i Holbæk.
Alle vores plakater er lavet af kanalplast – det er genanvendelig plast
TV2 ØST lagde vejen forbi Ahlgade, Holbæk, da klokken nærmede sig 12, og kandidater fra hele det politiske spektrum stod og trippede i konkurrencen om de bedste pladser i lygtepælene.
- Nu er det sådan, at alle vores plakater er lavet af kanalplast - det er genanvendelig plast, der kan genbruges igen. For mit vedkommende har jeg valgt at sige, jeg smider ikke mine plakater i containeren. Jeg gemmer og klistrer ovenpå til næste valg, lød det således fra Rasmus Brandstrup Larsen (V), kandidat til kommunalbestyrelsen i Holbæk Kommune.
- Men valgplakater synes jeg, hører til i en valgkamp.
Ifølge valgforsker og professor ved Institut for Statskundskab, Kasper Møller Hansen, viser undersøgelser da også, at valgplakaterne spiller en rolle for både valgdeltagelse og stemmefordeling.
- Valgplakaterne er med til at øge opmærksomheden på det at stemme, men det er også især med til at sikre flere personlige stemmer til den enkelte kandidat, forklarer han til TV2 ØST.
Ti kilometer i bil
Andre fagfolk fremhæver dog også, at der går ikke uvæsentligt miljøregnskab med at producere valgplakater. Rådet for Grøn Omstilling har således beregnet CO2-aftrykket fra en valgplakat.
- Det afhænger af, hvad plakaterne er lavet af. Hvis det er lavet af plast, så er det oliebaseret, og det svarer til at forbrænde olie, når de efter valget bliver smidt ud og brændt. Det udleder CO2 på samme måde som forbrænding af eksempelvis benzin, forklarer seniorrådgiver Kåre Press-Kristensen fra Rådet for Grøn Omstilling.
Kan du lave dem af genbrugsplast, og du kan genbruge dem, er der også en klimafordel i det
Beregningen viser således, at hver plakat koster 1,4 kilo CO2 på klimabudgettet. Det svarer til at køre 10 kilometer i en moderne mellemklasse benzinbil.
- Det er udfordringen ved det, pointerer Kåre Press-Kristensen.
Han lader dog samtidig forstå, at en enkelt kandidats beslutning om ikke at hænge valgplakater op, ikke rykker det store ved klimaregnskabet.
- I det store klimaregnskab er det ikke det, der vælter læsset. Men intet udslip er for lille til at have fokus på. Vi er nødt til at vende hver en sten, hvis vi skal leve op til Paris-aftalen, som blandt andet Danmark har forpligtiget sig til, understreger seniorrådgiveren.
Flere andre dropper plakater
Valgplakaterne har atter en gang vakt debat. I Holbæk Kommune har en kandidat sat handling bag. Belinda Jurlander stiller op uden en eneste valgplakat.
På den store klinge er der dog noget at hente.
Til Ritzau oplyser direktør for virksomheden Lasertryk i Aarhus, Esben Mols Kabell, at det samlede antal valgplakater under kommunal- og regionsrådsvalget anslået løber op 600.000-700.000 eksemplarer på tværs af landets 98 kommuner og fem regioner.
Her skal dog rettelig anføres at hele Fanø Kommune har besluttet at droppe valgplakaterne.
På baggrund af beregningerne fra Rådet for Grøn Omstilling løber det samlede CO2 aftryk alene for plakaterne til valget op i 840-980 ton CO2. Vel at mærke, hvis de alle bliver kasseret efter valget.
Alternativt kan man ifølge Kåre Press-Kristensen overveje at vælge plakater af et andet materiale – eller i det mindste genbruge dem, man har fået lavet til i år.
- Hvis der er lavet af pap eller papir, så hjælper det. Omvendt kan plast muligvis holde længere. Kan du lave dem af genbrugsplast, og du kan genbruge dem, er der også en klimafordel i det, siger han.
Foruden Belinda Jurlander har også Lokallisten i Faxe Kommune valgt ikke at hænge valgplakater op i år.