Nyhedsoverblik

Bil væltet rundt efter sammenstød

To biler er kørt sammen ved et kryds ved Nørupvej og Søstrupvej i Holbæk. Hvad, der er gået forud for sammenstødet, vides endnu ikke, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

- Der arbejdes stadig på stedet, men begge bilister er ved bevidsthed, fortæller Asger Bechstrøm, vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Den ene af bilerne var væltet rundt, og en kvinde sad fastklemt i bilen, da redning kom frem.

- Hun er frigjort nu, og der er ingen alvorlig personskade. Men hun skal nok en tur på hospitalet, siger vagtchef Asger Bechstrøm.

Føreren af den anden bil, en mand, har ingen skader.