Dømt for seksuelle overgreb på heste - udvandrede fra retten

Retten i Holbæk har idømt en 44-årig mand seks måneders ubetinget fængselsstraf for overgrebene på to heste.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En 44-årig mand blev fredag kendt skyldig i at have begået seksuelle overgreb på to hopper, der stod opstaldet i Holbæk Rideklub.

quote Skaderne var så omfattende og uoprettelige, at jeg var nødt til at aflive hende

Dyrlægen i retten

Retten idømte ham seks måneders ubetinget fængsel. Han skal desuden betale sagens omkostninger og erstatning til de to hestes tidligere ejere. 

Det er tale om to separate hændelser med knap et års mellemrum.

Et seksuelt overgreb på hesten Carli, der fandt sted natten mellem den 10. og 11. september 2020 samt et andet seksuelt overgreb på hesten Florica den 24. august 2021.

Skred fra retten 

Den 44-årige skulede mod tilskuerrækkerne, da han trådte ind i retslokalet. Han satte sig på en stol og sad lettere foroverbøjet med armene liggende på bordet.

Her blev hoppen Carli fundet.
Her blev hoppen Carli fundet. Foto: Privatfoto

Men efter halvanden time forlod han pludseligt retslokalet, mens senioranklager ved Midt- og Vestsjællands Politi Lisbeth Jürgensen, læste op af de DNA-undersøgelser, der er blevet foretaget i sagen.

Læs også
Stinas hest aflivet efter voldsom mishandling: - Jeg er tom for ord
Læs også
Stinas hest aflivet efter voldsom mishandling: - Jeg er tom for ord

Han gik direkte mod døren, og samtidig spurgte retsformanden, hvad han skulle.

- Ud at ryge, lød svaret, hvorefter han udvandrede fra retten.

Forsvarsadvokaten gik derefter ud for at forsøge at hente manden tilbage i retslokalet. Uden held.

- Min klient vil ikke på nuværende tidspunkt deltage i retsmødet. Han er frustreret over de forhold, han er tiltalt for, oplyste forsvareren til retsformanden.

Fortsatte uden tiltalte

Retsformanden bemærkede, at den 44-årige ikke har fået tilladelse til at forlade retten.

Efter en pause i retten oplyste forsvareren, at manden hverken var at finde i eller omkring retsbygningen.

quote Det var min bedste ven

Stina Myrholm, ejer til afdød hest

Anklageren begærede dernæst om at fortsætte sagen uanset den 44-åriges tilstedeværelse med henblik på at gennemføre en udeblivelsesdom.

Den anmodning accepterede retsformanden og sagen fortsatte uden mandens tilstedeværelse. Der er derfor tale om en udeblivelsesdom.

To dage efter Carli var blevet aflivet, efter den havde været udsat for mishandling, blev der flaget på halv i rideklubben.
To dage efter Carli var blevet aflivet, efter den havde været udsat for mishandling, blev der flaget på halv i rideklubben. Foto: Holbæk Rideklub

Mandens forsvarer har udbedt betænkningstid i forhold til om den dømte ønsker at anke sagen.

Anklagemyndighedens vigtigste beviser, udover vidneforklaringer, stammer fra videoovervågning og resultater fra DNA-undersøgelser.

- DNA-undersøgelser taler for, at det undersøgte DNA-spor fra stedet stammer fra den tiltalte, oplyste anklageren.

Berørt hesteejer

Under dagens retsmøde blev der afgivet en række vidneforklaringer fra hestenes ejere og de dyrlæger, der tilså hestene.

Stina Myrholm, der ejede hesten, Carli, der måtte aflives efter at være blevet fundet med alvorlige skader i endetarmen, var en af dem, der gav sin forklaring i retten.

Stina Myrholms hest Carli blev mishandlet i en sådan grad, at den måtte aflives.
Stina Myrholms hest Carli blev mishandlet i en sådan grad, at den måtte aflives. Foto: Privatfoto

Stina Myrholm har tidligere fortalt TV2 ØST om da hesten måtte aflives på stedet.

På det tidpunkt var manden stadig til stede i lokalet. Han var iført en brun jakke med hætte og havde halvlangt, uglet hår. 

Under vidneforklaringen kiggede han ned i bordet uden at hæve blikket en eneste gang.

Læs også
104 år gammel rideklub lukker - skylder tre millioner kroner væk
Læs også
104 år gammel rideklub lukker - skylder tre millioner kroner væk

Anklageren viste et billede fra en ridekonkurrence, hvor Carli havde vundet en konkurrence. Stina Myrholm forklarede, at hesten Carli betød enormt meget for hende

- Carli var altid glad. Det var en hest, der aldrig havde en dårlig dag. Det var min bedste ven, fortalte hun synligt berørt af situationen.

Måtte aflives på stedet

Dernæst beskrev Stina Myrholm og et andet vidne, hvordan hesten var indsmurt i blod og i store smerter, hvad der skete, da hesten blev tilset den 11. september 2020. 

Stina Myrholm oplyste, at hun ikke kender manden.

Dyrlægen, der tilsete Carli, forklarede i retten, hvordan hestens tilstand var, da han kom ud på gerningsstedet.

Der blev lagt blomster og tændt lys for Carli ved rideklubben.
Der blev lagt blomster og tændt lys for Carli ved rideklubben. Foto: Line Strand - TV2 ØST

- Jeg kunne se, at der var en del sår og rifter omkring endetarmen og frisk blod ned ad bagbenene. Jeg fandt en revne i bunden af endetarmen 15-20 centimeter inde.

- Skaderne var så omfattende og uoprettelige, at jeg var nødt til at aflive hende, fortalte dyrlægen i retten.

Overlevede overgreb og solgt videre

Foruden overgrebet på Carli blev manden kendt skyldig i at have begået et andet seksuelt overgreb mod hesten Florica. 

Hestens daværende ejer og dyrlæge var også indkaldt til vidneforklaring.

Læs også
Over 100 døde fisk skyllet op langs kysten
Læs også
Over 100 døde fisk skyllet op langs kysten

Den tidligere ejer fortalte, at hesten var afvisende over for hende, da hun tog hen i stalden om morgenen efter overgrebet. 

Hun tilkaldte en dyrlæge, der konstaterede, at der var væske fra skeden, som vurderedes at være kommet efter en form for voldelig påvirkning.

Sidenhen blev hesten rask og derefter solgt videre.

Ville ikke se overvågningsbilleder

I retten fremviste anklageren optagelser fra overvågningskameraer på rideklubben. Kameraerne overvågede ydersiden af stalden, hvor hesten Carli stod opstaldet.

Da optagelserne skulle vises, vendte den tiltalte sin stol om og kiggede ind i væggen. Den tiltaltes forsvarer bekræftede, at manden ikke ønskede at se optagelserne.

To videoer blev vist. Begge optaget fra et kamera uden for stalden. 

Politiet offentliggjorde denne overvågningsvideo fra stedet, mens de ledte efter den mistænkte gerningsmand.

På den første video, optaget den 10. september 2020 klokken 22.48, kan man se en person gå langs staldbygningen med en genstand i hånden.

Den anden video, optaget tre timer efter, viser en person gå væk fra stedet med en jakke i hånden iført underbukser eller shorts.

Læs også
Havbrug med 150.000 fisk smadret - firma forudser millionregning
Læs også
Havbrug med 150.000 fisk smadret - firma forudser millionregning

Senere, da manden havde forladt retslokalet, blev der vist optagelser fra videoovervågning den dag, hvor Florica blev udsat for overgreb. 

Her var der både optagelser af en person, der går ind i stalden og optagelser inden fra stalden, hvor man kunne se en nøgen mand gentagne gange gå ind i en hesteboks.

Manden frakendes retten til at eje, passe eller beskæftige sig med dyr i fem år.




Nyhedsoverblik