Efter skyderi i Holbæk: Politiet efterlyser bil

Politiet efterlyser en blå Ford, efter en person tirsdag aften blev såret af skud i Holbæk. Politiet mener, at der blev skudt ud af bilens vinduer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser en onsdag morgen en blålig Ford stationcar med ”papegøje”-nummerplader.

Det sker efter en voldsom skudepisode i Holbæk tirsdag aften, hvor en 19-årig mand blev såret af skud i Ladegårdsparken i byen.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

To personer sad i bilen.

Politiet kan i øjeblikket ikke oplyse nærmere om eksempelvis bilens model, årgang eller nummerpladen. De kan heller ikke beskrive de to personer i bilen nærmere.

Bilen kørte efter skudepisoden fra Ladegårdsparken Vest mod Gl. Ringstedvej.

skud_i_holbaek.jpg
Læs også
Skuddrama i Holbæk: Politiet er massivt til stede
skud_i_holbaek.jpg
Læs også
Skuddrama i Holbæk: Politiet er massivt til stede

Ung mand udskrevet igen

Skudepisoden fandt sted klokken cirka 21.00 tirsdag aften. Her blev en mand ramt af skud ud for Ladegårdsparken Vest 103.

Her blev den 19-årige mand ramt af skud i skulderen. Han er siden blevet undersøgt på hospitalet, og er nu udskrevet igen.

Politiet har sidenskudepisoden gennemført en række tekniske undersøgelser på stedet.

De har blandt andet fundet et ikke oplyst antal patronhylstre, ligesom de har fundet et skudhul i en parkeret bil.

Det var her i Ladegårdsparken Vest, at en 19-årig mand tirsdag aften blev såret af skud.
Det var her i Ladegårdsparken Vest, at en 19-årig mand tirsdag aften blev såret af skud. Foto: Kortforsyningen.dk - Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Hjælp politiet med at finde vidner

Politiet oplyser, at de meget gerne hører fra personer, der har hørt eller set noget i området omkring Ladegårdsparken Vest i tiden omkring skyderiet klokken cirka 21.00, eller som har oplysninger om bilen og de to mænd.

Kontakt Midt- og Vestsjællands Politi med oplysninger i sagen på tlf. 46 35 14 48 eller via nærmeste politi på tlf. 1-1-4.

ARTIKLEN ER OPDATERET
Denne artikel er blevet rettet og opdateret på baggrund af nye oplysninger fra politiet. politiet meddelte tidligt onsdag morgen, at der var tale om et skudattentat, hvor der var blevet "skudt målrettet" mod den 19-årige mand fra et bilvindue - et såkaldt drive-by skyderi. Politiets senere efterforskning har dog betydet, at de nu har forladt denne teori. Det kan du læse mere om i linket herunder. Artiklen her er derfor blevet opdateret for at reflektere dette.
Skyderi Ladegaardsparken
Læs også
Politiet har ny teori om skudepisode: Pistolmænd til fods stod bag attentat
Skyderi Ladegaardsparken
Læs også
Politiet har ny teori om skudepisode: Pistolmænd til fods stod bag attentat

Nyhedsoverblik