Nyhedsoverblik

Flere jordprøver bliver taget ved gammel sprogskole

Gravemaskiner indledte onsdag endnu en undersøgelse af en grund i Holbæk, der er kommet i offentlighedens søgelys efter TV 2-dokumentaren Den sorte svane.

Arbejdet foregår på Lundemarksvej i Holbæk Kommune, hvor den gamle sprogskole lå, inden den blev revet ned.

- Formålet med gravearbejdet er at tage en række prøver i dybden på grunden. Der graves i den forbindelse flere render med en gravemaskine, skriver kommunen på sin hjemmeside

Gravearbejet sker efter, at TV 2-dokumentaren Den Sorte Svane har dokumenteret, at der er blevet svindlet med en miljøscreening, som Holbæk Kommune fik i forbindelse med nedrivningen af den gamle sprogskole. 

En anden rapport, som Holbæk Kommune aldrig fik, viste markant flere fund af PCB samt tilfælde af asbest i bygningen.

Holbæk Kommune har allerede tidligere fået foretaget en lang række prøver på grunden i forbindelse med sagen. De er taget i skellet mellem Børnehuset Villa Kulla og nedrivningsgrunden på Lundemarksvej. 

Disse prøver har ikke vist spor efter asbest - mens der derimod blev fundet et enkelt tilfælde af asbest inde i selve børnehuset.

Holbæk Kommune har ikke ønsket at udtale sig yderligere om onsdagens gravearbejde.

Læs også
Rocker snød kommune
Læs også
Rocker snød kommune