- Vi har talt om at flytte ud herfra og til et mere roligt sted, da det skal være mere sikkert for vores børn.
Sådan lyder det fra Muhammed "Mumi" Malgac, som er bosat i Ladegårdsparken i Holbæk med sin familie og har boet i boligområdet, siden han var seks år gammel.
Og han er ikke alene om at føle sig utryg i boligområdet.
Efter mørkets frembrud går jeg kun ud, hvis det er absolut nødvendigt
Faktisk er det kun halvdelen af de i alt 1.500 beboere i Ladegårdsparken, som føler sig trygge.
Det er den laveste måling i hele landet.
Det viser Justitsministeriets årlige tillids- og tryghedsmåling, som blev offentliggjort mandag.
Et helt specielt område
Selvom Muhammed "Mumi" Malgac i dag synes, området er et utrygt sted at have børn, husker han tilbage på Ladegårdsparken som et dejligt sted at bo.
- Jeg synes, Ladegårdsparken er noget specielt. Jeg føler mig hjemme og tilpas, siger han.
Tryghedsmålingen 2024:
Justitsministeriet måler hvert år danskernes tryghed i deres nabolag samt tilliden til politiet.
Målingen foretages med en spørgeskemaundersøgelse, som udføres af Danmarks Statistik.
Her bliver respondenter fra hver kommune, som er udtaget via stikprøve, om deres grundlæggende tryghed i deres nabolag samt deres tillid til politiet.
I gennemsnit svarer 88 procent af de 29.000 adspurgte, at de føler sig trygge i deres nabolag, mens 86 procent oplyser, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe, hvis der bliver behov for det. Begge kategorier ligger på niveau med året før.
Undersøgelsen afdækker også, hvordan beboere i særligt udsatte boligområder (SUB) oplever trygheden og tilliden til politiet. Her er tilliden til, at politiet vil hjælpe, stort set på niveau med resten af landet, mens trygheden, ligesom de foregående år, opleves markant lavere.
Her udtrykker 70 procent af beboerne, at de føler sig trygge i deres nabolag, hvilket er 18 procentpoint lavere end på landsplan.
Men et særligt udsat boligområde stikker ud – nemlig Ladegårdsparken. Her svarer 50 procent, at de føler sig trygge. Det er den lavest målte tryghed i landet.
Undersøgelsen findes her.
Men ifølge Muhammed "Mumi" Malgac er det særligt kriminaliteten, som gør Ladegårdsparken til et utrygt sted at bo, og som nu betyder, at familien snart vil flytte væk fra området.
- Jeg har en teenagesøn, og når han er sammen med vennerne, så bekymrer jeg mig meget, om han er okay, og ringer også ofte et par gange til ham, siger han.
Utrygt efter mørkets frembrud
Den lave tryghed i Ladegårdsparken er også markant lavere end i andre særligt udsatte boligområder som for eksempel Ringparken og Motalavej i Slagelse Kommune, hvor trygheden er på henholdsvis 61 og 74 procent.
Den lave tryghed i området kan blandt andet betyde, at beboerne ikke bevæger sig ud på gaden efter mørkets frembrud, lyder det fra Jesper Reenberg, som er medlem af bestyrelsen i Ladegårdsparken.
Han flyttede ind i boligområdet den 1. februar sidste år sammen med sin kone og deres i dag 15 måneder gamle datter.
- Efter mørkets frembrud går jeg kun ud, hvis det er absolut nødvendigt. Og hvis det endelig er, holder jeg mig til hovedvejen, hvor jeg ved, der er kameraer og godt med lys, siger han og fortsætter:
- De er ude på mellemvejen, hvor de tror, de ejer vejen, så når der kommer andre beboere, som skal forbi, bliver der stirret ondt.
Politiet er dagligt tilstede
Til trods for dårlige oplevelser mener Jesper Reenberg ikke, at Ladegårdsparken er mere utrygt end andre boligområder.
- Rygtet hed sig, at det her blev kaldt for balladegårdsparken – men jeg er selv fra Ishøj, så jeg har ikke tænkt det store over det, siger han.
Ladegårdsparken har gennem de seneste år været hjemsted for en række konflikter mellem kriminelle grupperinger. Blandt andet blev en 18-årig mand skudt og dræbt i april 2019.
På grund af den store utryghed og kriminalitet i området er politiet også dagligt til stede i Ladegårdsparken for at skabe mere tryghed blandt beboerne, fortæller Lene Sveigaard, som er vicepolitiinspektør ved Midt- og Vestsjællands Politi.
- Vi vil målrettet være herude. Vi har områdebetjente, der kommer herud dagligt, og det gør, at trygheden på den måde vil øges, siger hun.
Derudover har Holbæk Kommune i samarbejde med Midt- og Vestsjællands Politi og Ladegårdsparkens boligsociale team lavet en række forebyggende indsatser, som blandt andet betyder, at man skal være i arbejde, studerende eller folkepensionist for at komme i betragtning til en lejlighed.
Man kan heller ikke kan bo i Ladegårdsparken, hvis man har begået kriminalitet.
Ønsker flere tiltag mod kriminaliteten
Men ifølge Christina Krzyrosiak Hansen (S), som er borgmester i Holbæk Kommune, er de eksisterende tiltag ikke nok.
Derfor har kommunen rakt ud til Justitsministeriet og bedt dem om at stramme lovgivningen endnu mere, så der for eksempel skal mindre til for at indføre visitationszoner, fortæller hun.
- Det er ikke rart, når man hører, at der er visitationszoner i kommunen, men det er et af de greb, der skal til.
Derudover vil Christina Krzyrosiak Hansen gerne have muligheden for at slippe helt for at bruge kommunale kroner på at genhuse de kriminelles familier.
- Når vi i dag smider en familie ud, fordi et familiemedlem har lavet kriminalitet, så skal vi i kommunen visitere familien til en ny bolig, hvis der er et familiemedlem, der er under 18 år. Det er et problem, fordi de kriminelle ved, at deres familie får hjælp af kommunen uanset hvad, siger hun og tilføjer:
- Det ville ramme dem hårdere, hvis vi kunne sige til de kriminelle, at deres familie ikke får noget hjælp overhovedet.
I et skriftligt svar til TV2 ØST understreger justitsminister Peter Hummelgaard (S) vigtigheden af, at beboerne i Ladegårdsparken føler sig trygge.
- Det gør stort indtryk på mig, at kun 50 pct. af borgerne i Ladegårdsparken angiver, at de er trygge i deres nabolag. Lokalsamfundet har igennem den seneste tid været vidne til skyderier, drabsforsøg, biler i brand og overfald. Det er klart, at det påvirker trygheden i et boligområde.
Samtidig forklarer han, at Folketinget i øjeblikket behandler bandepakke IV, som skal give myndighederne endnu flere værktøjer til at stramme grebet om banderne.
Både gennem hårde tiltag, som muligheden for at kunne give et opholdsforbud til dømte bandemedlemmer og forebyggende tiltag, der har fokus på at bryde fødekæden til banderne.