Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.
- Der er tale om en aktion, som vi har haft planlagt igennem nogen tid. Indførelsen af visitationszonen efter drabsforsøget i sidste uge har kun aktualiseret vores gennemgang af området yderligere, siger politikommissær Michael Andreassen i pressemeddelelsen.
Tirsdag den 30. januar blev en 23-årig mand skudt i ryggen, mens han opholdt sig i sin lejlighed i Apotekerhaven i Holbæk.
For at forhindre yderligere voldelige sammenstød i området, er der i store dele af Holbæk indført visitationszone.
- Vi ved, at de kriminelle grupperinger ofte gemmer våben på offentlige steder, så de nemt kan komme til dem, hvis der skulle ske en eskalering af konflikten. For at fjerne flest muligt våben og gerne også finde nogle af deres narkodepoter, så gennemgår vi torsdag området grundigt ved hjælp af politihunde, siger Michael Andreassen.
Politiet modtager gerne henvendelser fra borgere, der har bemærket mistænkelig færden i områderne.